Annonce
Indland

Tvangsramte unge kan få det værre af udbredt behandling

colourbox/Free

Børn med vaskemani og forureningsfrygt er sværere at behandle end antaget, viser hidtil største studie.

Børn og unge, som lider af bestemte former for OCD - svære typer af tvangshandlinger og -tanker - får det ikke bedre, men tit værre, af den behandling, som ellers er gængs standard.

De vasker hænder, til huden hænger i laser, og er panisk angste for bakterier og smitte. De er gruppen af teenagere fyldt med frygt for snavs og forurening, og som risikerer at få det værre i stedet for bedre.

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag verdens største videnskabelige kliniske studie af OCD-behandlingen af 7-17-årige.

Det slår fast, at den kognitive adfærdsterapi, som er effektiv for langt de fleste patienter med forskellige typer tvangshandlinger, ofte ikke er god for denne gruppe.

- Det tricky er, at de i første omgang reagerer positivt på terapien og forlader psykiatrien efter de gængse 14 uger.

- Men efter tre år har de faktisk fået det værre, siger ph.d.-studerende Sanne Jensen om forskningsresultatet, som hun står bag sammen med dr.med. og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen.

Studiet er netop publiceret i Journal of Child Psychology and Psychiatry.

Teenagere med vaskeritualer og forureningsfrygt er ikke mere syge end andre med tvangshandlinger. Men har de samtidig ringe sygdomsindsigt, har de sværere ved at blive raske af gængs adfærdsterapi.

- Renlighedsritualer kan tage et omfang, så man tror, det er løgn. En dreng skulle vaske hænder 80 gange om dagen. Hvis ikke det gik perfekt, skulle han starte forfra, siger Per Hove Thomsen.

Ifølge Per Hove Thomsen er den kendte terapi stadig glimrende til rigtig mange patienter.

- Men nu ved vi, at der er en gruppe, vi hurtigt skal være mere opmærksomme på. For dem kan der blive brug for yderligere terapi, mens nogle skal have antidepressive midler, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce