Annonce
Sønderborg

Tvillingsøstre til valg for første gang

Charlotte Meinke (t.v.) og tvillingesøster Camilla Meinke gik til valg sammen for første gang. De har ikke været i tvivl om, de skulle stemme. Foto: Timo Battefeld
Camilla og Charlotte Meinke på 19 år er førstegangsvælgere med en besked til EU om at samarbejde omkring klima og miljø. En politimand og tidligere kommunalpolitiker er irriteret over grænsekontrollen.

Sønderborg: Selv om valget til Europaparlamentet har stået i skyggen af folketingsvalget 5. juni kan man godt have et stærkt budskab til EU. Det havde tvillingerne Camilla og Charlotte Meinke fra Sønderborg, da de søndag først på eftermiddagen gik i hver deres stemmeboks som førstegangsvælgere.

- Det har været lidt svært at finde rundt i al politikken, men vi har læst os til en masse. Det vigtigste for mig er, at EU samarbejder om specielt at passe på vores klima og miljø, siger Camilla Meinke og bakkes op af søster:

- Vi har ikke været et sekund i tvivl om, at vi ville stemme. Det er i høj grad miljøet, det handler om. Det med flygtninge og grænsekontrol har ikke optaget os så meget, supplerer Charlotte Meinke, som har travlt med at læse op til sin studentereksamen fra statsskolen i næste måned. Camilla har endnu et år på handelsskolen.

Annonce
Der var pænt besøg i stemmeboksene i salen på det tidligere bibliotek på Kongevej. Foto: Timo Battefeld

Grænseløst irriterende

En anden vælger, vi møder, er Ole W. Stenshøj, som i sidste periode sad i byrådet for de konservative, er politibetjent og netop blevet fagforeningsformand for alle kolleger i Syd- og Sønderjylland.

For ham er netop grænsekontrollen et stort emne.

- Jeg må sige, at det irriterer mig grænseløst, at vi skal bruge så mange ressourcer på grænsekontrol. Jeg oplever jo, hvor pressede vi er i politiet, hvor mange ressourcer jo også går med at passe på folk som Rasmus Paludan, til fodboldkampe og demonstrationer. Jeg er meget pro EU og går ind for åbne grænser i et stærkt samarbejde. For sammen er vi stærke. Jeg forstår slet ikke dem, der taler for at skulle ud af EU, siger Ole W. Stenshøj.

Pænt midtvejsresultat

Lige som til folketingsvalget er der 17 valgsteder fordelt rundt i kommunen med det største i salen på det tidligere bibliotek på Kongevej. Her holder blandt andre hjemmeplejen til, men i dagens anledning var der fundet p-pladser til arbejdsbilerne andet sted.

Valgsekretær Gitte Bjørn-Lüthi kunne meddele om kø ved døren fra morgenstunden, hvor en lille halv times tekniske problemer betød, at man måtte arbejde manuelt med valglisterne. Men det blev fikset, og klokken 14.00 kunne der oplyses om en stemmeprocent på 36,45 i kommunen. For fem år siden havnede den samlede landsdækkende stemmeprocent på 56,32.

Valgstederne lukker kl. 20 søndag aften.

Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce