Annonce
Aabenraa

Tvivl om skatte-millioner: Halv pris på vildsvinehegnet var en fejl

Det 70 kilometer lange og cirka 1,5 meter højde vildsvinehegn blev sat op i starten af 2019. Arkivfoto: Timo Battefeld
Naturstyrelsen meldte for nyligt ud, at det omstridte vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse kun ville koste 45 millioner kroner mod de bevilgede 79,5 millioner kroner. Men flere udgifter var glemt i regnskabet, viser det sig nu.

Obs: Naturstyrelsen har opdateret/berigtiget sin pressemeddelelse, efter denne artikel blev skrevet.

Det var opsigtvækkende, da Naturstyrelsen i starten af december meldte ud, at man forventede at slå næsten halvdelen af prisen på vildsvinehegnet. Således lød det i en nyhed på styrelsens hjemmeside den 2. december, at det 70 kilometer lange værn mod afrikansk svinepest langs den dansk-tyske grænse ville koste 45 millioner kroner mod de budgetterede 79,5 millioner.

Men nu viser det sig, at nyheden nok var for god til at være sand.

Af et svar, som miljøminister Lea Wermelin (S) har givet til Miljø- og Fødevareudvalget på et spørgsmål stillet af lokalvalgte Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), fremgår det, at man havde glemt visse poster i regnskabet.

- Dette er efterfølgende berigtiget, idet de 45 mio. kr. alene vedrører selve anlægsudgiften og ikke omfatter bl.a. projektledelse, rådgivning, drift og vedligehold af hegnet i perioden samt tilretninger af hegnet, bl.a. for at forebygge, at hjortevildt kommer til skade, skriver miljøministeren i svaret.

Lea Wermelin fastholder i svaret, at prisen på etablering, drift og vedligehold af hegnet forventes at blive billigere end de 79,5 millioner kroner, men understreger, at det endnu er for tidligt at opgøre de samlede udgifter.

Vildsvinehegnet har gennem længere tid været stærkt omdiskuteret. På den ene side kan det ifølge Miljø- og Fødevareministeriet koste dansk eksport op mod 11 milliarder kroner, hvis den frygtede svinepest trænger ind i landet, og her er hegnet ifølge fortalerne et nødvendigt værn og et godt signal til eksportmarkederne om, at Danmark tager truslen alvorligt. På den anden side anfægter kritikere hegnets funktion, idet det er fyldt med huller til gavn for andre dyr, der skal kunne passere. Ligeledes mener modstanderne, at det i en tid med åbne grænser og fri bevægelighed er et dårligt signal at sætte hegn op ved grænsen.

Annonce

Afrikansk svinepest

  • Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom, der rammer alle svineracer.
  • Den overføres både ved direkte kontakt mellem dyr, via foder og vand samt af insekter, for eksempel fluer og flåter.
  • Der findes ingen vaccine, og sygdommen medfører høj dødelighed blandt svin.
  • Afrikansk svinepest kan ikke smitte mennesker, og kontakt med smittede dyr er derfor ikke farligt for mennesker.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce