Annonce
Sønderborg

Tvivler på genåbning mandag: Spillesteder og kulturhuse mangler stadig retningslinjer

Rasmus Walter i koncert på Sønderborghus. Foto: Timo Battefeld
Hvor tæt må vi sidde på hinanden til koncerten, og skal vi bære mundbind til tangoundervisning? Spillesteder og kulturhuse venter udmeldinger i sidste øjeblik.

Sønderborg: Fra søndag åbner store dele af kulturlivet igen, men for kulturhuse og koncertsteder er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål til, hvordan genåbningen i praksis skal forløbe.

Det fortæller leder af Sønderboghus Lars O. Hansen og direktør for Koncertsalen Alsion, Martin Nørbæk til JydskeVestkysten.

- Jeg synes, at det er meget sent, de (myndighederne) melder ud denne gang, men vi håber selvfølgelig på det bedste, fortæller Martin Nørmark, som regner med at kunne slå dørene op tirsdag.

Annonce

På Sønderborghus venter man også på de nye retningslinjer.

- Vi forventer at komme i gang, men tvivler på at kunne åbne mandag. Hele branchen venter lige nu på en udmelding om, hvad vi må og hvordan, fortæller Lars O. Hansen, som lige nu er afventende i forhold til hvilke tiltag der skal sættes i værk, særligt når det kommer til kulturhusets forskellige aktiviteter.

- Det bliver eksempelvis svært at afholde tangoundervisning, hvis folk skal danse med mundbind på, det er der jo ikke nogen der gider, mener Lars O. Hansen.

Satser på at samle 900

Helt konkret mangler kulturarrangørerne lige nu svar på, om der skal være afstandskrav mellem gæsterne, om der bliver krav om ensrettet færdsel, mulighed for adskillelse af mere end 500 gæster i sektioner, om der må være pausesalg under koncerter og om gæsterne skal bære mundbind mens de sidder ned, eller kun når de går rundt.

- Vi håber meget på, at der ikke kommer til at være et afstandskrav, fortæller Martin Nørmark, som forventer en udmelding om kravene søndag.

Phillip Faber forventes at indtage Koncertsalen Alsion tirsdag den 18. januar kl. 19.00. Alle billetter er revet væk. Arkivfoto. Birgitte Carol Heiberg

Lige nu er planen at gennemføre en siddende koncert med Philip Faber på tirsdag i Koncertsalen Alsion, hvor alle 900 billetter er blevet revet væk. Bliver der i sidste øjeblik stillet krav til afstand mellem gæsterne, skal der handles hurtigt.

- Så skal vi til at finde ud af, om koncerten kan deles i to, eller om den skal flyttes eller aflyses, fortæller Martin Nørmark, som lige nu satser på, at spillestedet får lov til at samle de 900 gæster i to sektioner efter den såkaldte superligamodel.

På Sønderborghus venter de med den første koncert til lørdag den 22. januar, hvor Kira Skov går på scenen.

Annonce

Aflysninger kan komme

Nedlukningen har også efterladt en hale af udskudte eller aflyste koncerter og arrangementer for spillestederne, som i de fleste tilfælde har valgt at udskyde koncerterne til efteråret 2022 eller foråret 2023.

- Enkelte udenlandske artister har dog helt valgt at aflyse, fortæller Lars O. Hansen, som også forventer, at flere aflysninger kan komme.

- Vi regner med at de siddende koncerter bliver gennemført, men med de stående kommer vi til at skulle indgå en dialog med artisterne, som nu har fået bedre mulighed for kompensation, hvis de vælger at aflyse. Hvis de ikke vil spille for et siddende publikum kan koncerterne også flyttes et halvt til helt år.

Spillestederne eller aktørerne regner med at melde nærmere ud så snart det er muligt.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Mandag var knap 100 ansatte i ældreplejen i Sønderborg ramt af corona

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Billund

Grindsteds debutant fik aftenens største bifald: Endnu en sejr bringer Grindsted tæt på topholdene

Fanget i politisk slagsmål om udenlandsk arbejdskraft: - Det er fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Sport

Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 for DM-afbud

Annonce