Annonce
Nordtyskland

Tvivlsom økonomisk praksis lammer dansk landboforening

Formand Frede Andresen og næstformand Hans Peter Petersen står i spidsen for Fælleslandboforeningen for Sydslesvig. Foto:Niels Ole Krogh.

Både danske og tyske tilskud til dansk landboforening syd for grænsen bortfalder efter sønderlemmende kritik fra revisorer.

FLENSBORG: Fra den 1. marts yder Fælleslandboforeningen for Sydslesvig ikke længere landbrugsfaglig rådgivning. De hidtil ansatte landbrugsfaglige medarbejdere er opsagt og fratræder deres stillinger.

Det meddeler foreningen efter et bestyrelsesmøde torsdag. Bestyrelsen sendte efter mødet et brev ud til foreningens medlemmer. I brevet forklarer bestyrelsen, at foreningen er blevet udsat for massiv kritik fra Sydslesvigudvalget.

- Bestyrelsen har taget denne kritik til efterretning, og har omend vi i stort omfang finder den uberettiget, taget skridt til væsentlige ændringer, skriver bestyrelsen til medlemmerne.

Annonce

Bestyrelsen har taget denne kritik til efterretning, og har omend vi i stort omfang finder den uberettiget, taget skridt til væsentlige ændringer.

Fælleslandboforeningen for Sydslesvig.

Konsulenter fyret

Ændringerne går blandt andet ud på, at de ansatte, der hidtil har ydet landbrugsfaglig rådgivning, er blevet opsagt med virkning af 1. marts 2019. Det drejer sig om to konsulenter og en deltidsansat kontorassistent.

Nis Hansen, bestyrelsesmedlem i Fælleslandboforeningen, forklarer, at opsigelserne er nødvendige, fordi tilskuddene til landboforeningen er stoppet. Sydslesvigudvalget og kulturministeriet i Slesvig-Holsten har indstillet den årlige bevilling på henholdsvis omkring 153.000 euro og 30.000 euro.

- Vi er meget kede af, at vi har måttet tage dette drastiske skridt, idet vi har stort tillid til det arbejde, vores landbrugsfaglige medarbejder har udført for foreningen, forklarer bestyrelsen, der håber, at kritikken nu ophører, og at medlemmerne fortsat vil støtte foreningens kulturelle arbejde.

Støtten fra Danmark og Slesvig-Holsten er bortfaldet, efter at en ekstern revisionsundersøgelse fandt frem til flere kritisable forhold i foreningens økonomiske forhold.

I god tro

Blandt andet er det danske tilskud blevet brugt til at aflønne personale, der samtidig har faktureret landboforeningens medlemmer for konsulent-ydelser i selvsamme ansattes private firmaer. Sydslesvigudvalget skriver ordret om denne praksis: »Ydelser, de kun kunne levere i kraft af deres ansættelse i foreningen«. Og det tilføjes, at der ikke har været kontrol med omfanget af dette arbejde, da landbrugskonsulenterne ikke skal registrere deres arbejdstid.

Fælleslandboforeningens bestyrelse har tidligere udtalt, at bestyrelsen og medarbejderne altid har handlet i god tro.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce