Annonce
Udland

Twitter erkender forkert brug af e-mailadresser

Alastair Pike/Ritzau Scanpix
E-mailadresser, som brugere har oplyst af sikkerhedsgrunde, kan være brugt til målrettet reklame på Twitter.

Twitter erkender, at brugeres kontaktoplysninger "uforsætligt" kan være blevet brugt til målrettet annoncering.

Det skriver selskabet bag det sociale medie i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om telefonnumre og e-mailadresser, som brugere har oplyst som en del af Twitters sikkerhedsprocedure.

Men oplysningerne kan altså også være blevet brugt til at målrette reklamer personligt til brugerne.

- Når man oplyser en e-mailadresse eller et telefonnummer af sikkerhedsmæssige grunde, så kan denne information uforsætligt være blevet brugt til reklameformål.

- Det var en fejl, og vi undskylder, skriver Twitter i meddelelsen.

Brugernes oplysninger er ikke blevet delt med andre selskaber, oplyser Twitter.

Det er uvist, hvor mange personers oplysninger der er blevet brugt forkert, lyder det videre.

- Vi er meget kede af, at dette er sket, og tager skridt hen imod, at vi ikke laver sådan en fejl igen, skriver Twitter.

Twitter udsendte en lignende undskyldning i juli, skriver nyhedsbureauet dpa.

Dengang erkendte Twitter, at det havde delt informationer fra dets brugere, som har installeret Twitters app på deres mobiltelefoner, med annoncører.

Blandt de informationer, som blev delt, var brugernes landekoder og deres engagement med reklamer på Twitter.

Det var sket, selv om brugerne ikke havde givet tilladelse til det, oplyste Twitter tilbage i juli.

Sociale medier som Twitter og Facebook er i længere tid blevet mødt af international kritik fra brugere og politikere for deres håndtering af brugernes personfølsomme oplysninger.

Særligt er Facebook blevet kritiseret for, at analysevirksomheden Cambridge Analytica har udnyttet huller i Facebooks sikkerhed til at høste data fra op til 87 millioner brugere uden deres samtykke.

Det fik i juli den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse, Federal Trade Commission (FTC), til at udskrive en bøde på fem milliarder dollar til Facebook.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce