x
Annonce
Danmark

Tyngdekraften gjaldt i sidste ende også for Løkke

Så gik den ikke længere. Lars Løkke Rasmussen løb tør for line og måtte trække sig. Kaosset fylder lige nu i Venstre, men historiebøgerne vil være den væltede formand nådig. Nu venter alle på, at Jakob Ellemann-Jensen træder frem på scenen. Tiden vil vise, om han reelt også repræsenterer en ny start for Venstre.

Med forbehold for, at det er Løkke, vi taler om. De ord har jeg - i forskellige variation - hørt gentaget igen og igen, når jeg har talt med baglandskilder i Venstre de seneste uger. Belært af erfaring har ingen turde dømme den nu detroniserede formand ude.

Lars Løkke Rasmussen er blevet kendt som politikeren med ni liv. Hvis ikke flere. Bilagssager, 3GI, partibetalt undertøj og formandsopgøret i 2014 blot for at nævne nogle af de gange, hvor den tidligere, sundheds- og indenrigsminister, finansminister og statsminister har været dømt ude af de såkaldte politiske eksperter. Jeg selv inklusiv.

Gang på gang har Løkke bevist, at han er en politisk udbryderkonge. En regulær Houdini der har kunnet sno sig ud af de selv mest umulige situationer.

Måske var det en del af årsagen til, at han også denne gang forsøgte at gå op imod den politiske logik. Han havde jo modbevist den så mange gange før.

Men alt kommer til en ende, og de mange liv var brugt op. Også Løkke måtte falde på et tidspunkt - den politiske tyngdekraft gjaldt i sidste ende også for ham. Han sad til sidst alene på tronen kun omgivet af de få evigt loyale - bolværket var væk, da baglandets bondehær mobiliserede imod ham.

I teorien kunne Lars Løkke Rasmussen have valgt at insistere på at have fået sit mandat prøvet ved et ekstraordinært landsmøde, men det ville have været omsonst. Han ville have tabt, og det indså han på et tidspunkt mellem sent fredag aften og lørdag morgen. Havde Løkke forsat borgerkrigen i eget parti, ville hans eftermæle have stået ramponeret tilbage - med lørdagens beslutning om at trække sig, er det i nogen grad reddet.

Sådan ser det muligvis ikke ud nu, men personligt tror jeg, at historien vil være den tidligere statsminister nådig. Det er nemt at sige, at han burde have trukket sig allerede efter valget med de sidste ugers kaos frisk i erindring.

Det bliver en del af Løkkes eftermæle, at han som få har vist sig villig til at ofre stort set alt for at holde fast i magten, men med magten har han også udrettet store ting. Og når historiebøgerne skal skrives, vil det få en fremtrædende plads.

Opprioriteringen af kræftbehandlingen i Danmark og kommunalreformen er to eksempler - et andet er de mange arbejdsudbudsreformer, der har været med til at sikre vækst i dansk økonomi og dermed penge til velfærd.

Roen vil nu falde over Venstre, og folk vil stå i kø for at hylde både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. I politiske partier er de mest populære formænd altid de forhenværende. Og det er da også som om, Venstre blev ramt af et kollektivt vemod, da det stod klart, at man havde presset formanden og næstformanden til at trække sig.

Ikke at der var en ægte fortrydelse af spore. Oprørerne vidste, hvad de gjorde, og det var velovervejet. Men så alligevel. Hvad har vi gjort? Var det nu det rigtige? Hvad gør vi nu?

De første to spørgsmål er ligegyldige nu. Gjort er gjort. Men det sidste spørgsmål bliver Venstre nu nødt til at dvæle ved. De seneste uger har mest af alt handlet om, hvem man ikke ville have til at stå i spidsen for partiet. Baglandet har i noget mindre grad forholdt sig til, hvad der skulle komme i stedet for det eksisterende.

Jo, Jakob Ellemann-Jensen vil man have, og det langt overvejende sandsynlige er da også, at han nu vil byde sig til som partiets redningsmand. Men hvad så? Vil det dysfunktionelle Venstre forsvinde som dug for solen med det? Nej. Det er muligvis første skridt til, at fløjkampene kan lægges døde, men det er ikke gjort ved at skifte formand og næstformand.

Der er en kultur i Venstre, der skal ændres, hvis harmonien igen skal sprede sig. Særligt i folketingsgruppen. Træder Ellemann ind på scenen, må man formode, at han tager opgaven på sig og prioriterer den højt.

Og på papiret virker den tidligere miljø- og fødevareminister da også som rette mand til opgaven. Han har klogt forsøgt at holde sig på afstand af hanekampen mellem Løkke og Jensen, og det udgør i dag hans berettigelse som ny formand. Han er ren.

Men såfremt han bliver ny høvding i Venstre, bliver opgaven at bevise, at han ikke bare har holdt sig ude af magtkampene for at positionere sig som baglandets foretrukne alternativ, men at han reelt kan blive bærer af en ny kultur.

Afgørende bliver her, at han kan få resten af partiet til at sænke paraderne. En Troels Lund Poulsen, Søren Gade, Lars Christian Lilleholt og Louise Schack skal også lægge våbnene, hvis partiet skal kunne komme videre.

Men den tid den sorg. De næste dage bliver en lang hyldest af Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. For sådan er politik - man taler pænt om de døde.

Nu venter alle på, at Jakob Ellemann-Jensen træder frem som et bud på en ny formand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce