Annonce
Udland

Tyrefægtning vender tilbage til Mallorca

Jon Nazca/Reuters
På den spanske ø er det igen blevet lovligt at udøve tyrefægtning i sportens originale form.

Tyrefægtning vender tilbage til Mallorca. Det skriver spanske ABC.es ifølge BBC.

Den spanske forfatningsdomstol har underkendt en regional lov fra 2017, der begrænsede tyrefægtning på en række spanske øer. Underkendelsen gør det muligt for tyrefægtere igen at dræbe eller skade tyrene.

Den første rigtige kamp på øen i to år bliver afholdt fredag aften i anledningen af tyrefægter-arenaen Coliseo Balears 90-års jubilæum.

Dyrevelfærdsaktivister kalder ifølge BBC genindførslen "forfærdelig".

Den regionale lov fra 2017 betød, at tyrefægterne ikke måtte bruge skarpe redskaber, der kunne skade eller dræbe tyrene.

Desuden måtte en tyrefægter kun kæmpe mod tre tyre per show, og hver kamp måtte maksimalt vare ti minutter. Det var også ulovligt at se duellerne, hvis man var under 18 år, ligesom alkohol var forbudt på tilskuerrækkerne.

Forfatningsdomstolen underkendte loven, da den ifølge domstolen fjernede essentielle dele af sporten.

Dyrerettighedsforkæmpere er ikke glade for, at sporten vender tilbage til øerne i sin originale form. De er dog fortrøstningsfulde.

- Vi er overbeviste om, at tyrefægtning er ved at uddø, og at det her er de sidste gisp fra en døende forestilling, siger Francisco Vasquez Neria fra organisationen AnimaNaturalis til BBC.

Det er ikke første gang, at den spanske forfatningsdomstol annullerer en begrænsning af tyrefægtning. I 2010 blev tyrefægtning forbudt i den selvstyrende region Catalonien, hvilket blev ophævet af domstolen i 2016.

Dengang lagde domstolen vægt på, at tyrefægtning er en integreret del af den spanske arv og derfor er et nationalt anliggende.

Tyrefægtning vender allerede tilbage til Palma med en kamp fredag aften klokken 21.30 spansk tid, skriver ABC.es.

/ritzau/

Annonce
Bullfighting returns to Majorca after partial ban overturned
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce