Annonce
Udland

Tyrkiet vil ikke genoptage offensiv mod kurdere i Syrien

Pool/Reuters
Aktuelt er der ingen grund til at indlede ny operation i Syrien, oplyser Tyrkiet efter udløb af våbenhvile.

Tyrkiet vil ikke genoptage sin militære offensiv i Syrien mod kurdiske styrker.

Det meddeler Tyrkiets forsvarsministerium natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- På nuværende tidspunkt er der ingen grund til at indlede en ny operation, skriver ministeriet i en meddelelse.

Tyrkiske styrker indledte den 9. oktober en offensiv mod kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien. Men torsdag i sidste uge accepterede Tyrkiet efter aftale med USA at indstille kamphandlingerne i fem døgn.

Tyrkiet stillede som betingelse, at den kurdiske YPG-milits trak sig tilbage fra den såkaldte sikre zone i området inden tirsdag aften. Zonen er et bælte langs Syriens nordøstlige grænse, som Tyrkiet vil gøre til et sikkert område.

Frem for alt er det afgørende for Tyrkiet, at zonen er fri for medlemmer af YPG. Tyrkiet anser YPG som en terrorbevægelse på grund af organisationens påståede forbindelser til kurdiske oprørere inde i Tyrkiet.

Tirsdag sagde Redur Kalil, der repræsenterer kurderne i det nordøstlige Syrien, at kurderne fuldt ud har levet op til aftalen.

- Vi har fuldt ud overholdt betingelserne for våbenhvileaftalen. Vi har trukket alle vore militær- og sikkerhedsstyrker væk fra området, hvor der er militære operationer. Lige fra Ras al-Ain i øst til Tell Abyad i vest, sagde han.

På et møde tirsdag i Sotji i Rusland aftalte Rusland præsident, Vladimir Putin, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at militærstyrker fra de to lande i fællesskab vil patruljere i det nordøstlige Syrien sammen med syriske grænsevagter.

Men den stribe land langs grænsen som ifølge aftalen med Rusland skal patruljeres, dækker et areal, som er mere end tre gange så stort, som det område aftalen mellem USA og Tyrkiet omfatter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland er en vigtig allieret for Syriens præsident, Bashar al-Assad.

YPG og den lokale kurdiske ledelse i det nordøstlige Syrien har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat og det selvudråbte kalifat i Syrien og Irak.

Amerikanske soldater har i årevis været til stede i området sammen med deres kurdiske allierede, men for godt to uger siden meddelte USA's præsident, Donald Trump, at soldaterne ville blive trukket ud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];