Annonce
Udland

Tyrkisk politi bruger tåregas i demonstration mod kvindevold

En kvinde i Istanbul får hjælp, efter at demonstranter er blevet mødt med tåregas. De er på gaden for at demonstrere mod vold mod kvinder. Foto: Zeynep Kuray/Ritzau Scanpix
Demonstranter i Istanbul blev mødt af tåregas, da de markerede deres utilfredshed med vold mod kvinder.

Tyrkisk politi måtte torsdag ty til tåregas i et forsøg på at opløse en demonstration mod kvindevold.

Hundredvis af demonstranter havde samlet sig i gaden i millionbyen Istanbul for at gøre opmærksom på deres utilfredshed med Tyrkiets problemer med vold mod kvinder.

Den tyrkiske regering meldte sig ud af Istanbulkonventionen tidligere på året, fordi den mente, at konventionens principper om ligestilling er i strid med traditionelle tyrkiske familieværdier.

Annonce

Ifølge menneskerettigheds-ngo'er er 345 kvinder i Tyrkiet blevet dræbt i år.

Demonstration i Istanbul er en del af et større initiativ, hvor tusindvis af mennesker verden over har været på gaden for at protestere mod vold mod kvinder.

Initiativet er blevet knyttet til farven lilla, og det kunne i den grad ses i den spanske hovedstad, Madrid, hvor tusindvis af demonstranter var gået på gaden.

Med kampråb om øjeblikkelige løsninger og en ende på vold mod kvinder gik demonstranterne på gaden iklædt lilla hatte og mundbind og med lilla flag vajende over menneskemængden.

I Spanien er 37 kvinder blevet dræbt af partnere eller ekspartnere, og tallet er 1118, hvis man ser på antallet siden 2003.

På verdensplan har én ud af tre kvinder oplevet vold af fysisk eller endda seksuel karakter, og det er oftest én, som offeret kender, der er gerningsmand. Det viser tal fra FN Women, som er FN's agentur for ligestilling mellem kønnene.

Pave Frans har også givet sin mening til kende om sagen.

På det sociale medie Twitter skriver han, at den mishandling, som mange kvinder udsættes for, er kujonagtig og nederdrægtig.

- Kvinder, som er ofre for vold, skal beskyttes af vores samfund, skriver paven.

/ritzau/AFP

Demonstranter går på gaden mod kvindevold i Istanbul. Sker som led i en international dag mod kvindevold. Foto: Zeynep Kuray/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Kolding

Politi indfører nattelivszone for dømte personer i Kolding: Se hvor de ikke må vise sig

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Varde

Politiet beder om hjælp: 84-årig mand forsvundet fra plejehjem

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Skoleelever hjemsendes fra 15. december

Tønder For abonnenter

Politiet kommer: Nu er lokalerne til ny nærpolitistation fundet

Kultur For abonnenter

Han overtager ansvaret for Nicolai Bio: Thomas var engang Danmarks yngste biografdirektør

Sønderborg

Socialdemokratiet har fordelt deres roller i det nye byråd

Annonce