Annonce
Erhverv

Tysk økonomi kæmper sig ud af økonomisk bakgear

Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Økonomer frygtede, at Tyskland økonomi for andet kvartal i træk ville skrumpe. Det ser ikke ud til at ske.

Forud for torsdag var der en overhængende fare for, at Europas største økonomi, Tyskland, var på kurs mod en teknisk recession.

Men foreløbige tal fra det tyske statiske bureau, Destatis, viser, at tysk økonomi med en lille vækst styrer udenom.

En teknisk recession er et udtryk for, at et lands økonomi to kvartaler i træk er blevet mindre. Den tyske økonomi skrumpede i andet kvartal i år - altså april, maj og juni.

Oprindelige var faldet på 0,1 procent, men med torsdagens tal fra Destatis, blev faldet opjusteret til 0,2 procent.

Økonomer estimerede ifølge erhvervsmediet Bloomberg, at tysk økonomi igen i tredje kvartal ville skrumpe marginalt. Men det blev altså ikke tilfældet, og dermed er den tekniske recession undgået.

Fordi Tyskland udover at være en europæisk vækstmotor er et af Danmarks største eksportmarkeder, holder dansk erhvervsliv et tæt øje på udviklingen syd for grænsen.

- Selv om tysk økonomi ikke endnu ikke er blevet ramt af en teknisk recession, så er det tydeligt, at væksten i Tyskland er gået helt i stå, skriver cheføkonom hos Dansk Erhverv Tore Stramer i en analyse.

- Tyskland er vores klart største eksportmarked og op imod 100.000 danske job er enten direkte eller indirekte knyttet til vores eksport til Tyskland.

- Det er derfor heller ikke overraskende, at der allerede nu kan spores en svækkelse i eksporten til Tyskland. Det er bekymrende, da det i sidste ende kan koste danske arbejdspladser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce