Annonce
Vejen

Tysk gendarm afbrød årets afstemningsfest

Det passede bestemt ikke den tyske gendarm, at der havde forsamlet sig over 200 danskere i Hygum Forsamlingshus. Her prøver Bertel Haarder at forklare, at han bare havde holdt tale for dagens fødselar. Foto: Dorthe Andresen
Mandag aften - den 10. februar - var der traditionen tro inviteret til afstemningsfest i Hygum Forsamlingshus. I år var det afstemningsfest nummer 100. Årets festtaler var Bertel Haarder.

Sdr. Hygum: Der har altid været stor opbakning til afstemningsfesterne i Hygum Forsamlingshus. Men hvor der sidste år mødte 180 frem, så kom der i år endnu flere - måske fordi det i år var afstemningsfest nummer 100 - og 100-året for Genforeningen - der blev fejret i forsamlingshuset.

Der var dækket til og stillet stole op til 220 personer, men allerede et stykke tid før, arrangementet skulle begynde, måtte der hentes ekstra stole frem. Det glædede naturligvis Peter Fredslund, der er tovholder på afstemningsfesterne i Sdr. Hygum.

- Det har altid været en bastion herude, sagde Peter Fredslund.

For Sdr. Hygum er et af de få steder, hvor der rent faktisk har været holdt afstemningsfest hvert eneste år, lige siden Genforeningen i 1920.

- Under krigen (anden verdenskrig, red.) blev det holdt på akkurat samme måde, men det blev bare annonceret som en fødselsdag for et af bestyrelsens medlemmer, fortalte Peter Fredslund.

Annonce
Der var fyldt til sidste plads - og lidt til - da afstemningsfest nummer 100 blev holdt i Sdr. Hygum. Foto: Dorthe Andresen

Sur, tysk gendarm

Efter sin velkomsttale til de mange fremmødte, overlod Peter Fredslund talerstolen, der stammer tilbage fra 1920, til årets festtaler Bertel Haarder.

Han var også på talerstolen i Sdr. Hygum for ti år siden, og i sin tale redegjorde han for den sønderjyske historie - og krydrede blandt andet det hele med anekdoter fra sin egen tid som barn i Sønderjylland.

Bertel Haarder nåede dog ikke helt at blive færdig med sin tale, inden festlighederne i salen blev afbrudt af en temmelig gnaven tysk gendarm, der bestemt ikke brød sig om, at så mange danskere var forsamlet på samme sted.

Peter Fredslund prøvede at forklare ham, at man sørme bare fejrede hans fødselsdag - og at gæsterne i salen var hans venner.

- Du har godt nok mange venner, lød det fra gendarmen, der efter at have kigget Peter Fredslunds identitetspapirer godt igennem, også bad om at høre mere om, hvem herren på talerstolen var.

Ingen danske sange

- Jeg holder bare tale for fødselaren, kom det fra Bertel Haarder, der dog også måtte fremvise sine papirer, inden gendarmen formanede forsamlingen om ikke at synge danske sange.

- Jamen, den eneste tyske sang, vi kender, er den der "Es gibt kein Bier auf Hawaii," svarede Bertel Haarder.

Gendarmen var ikke videre imponeret over det svar, men valgte dog at forlade salen, så der igen kunne blive holdt tale og sunget...danske sange naturligvis.

Peter Fredslund fortalte efterfølgende, at det nogenlunde var sådan, det var foregået, når danskerne i den tyske tid havde forsamlet sig. For det var ikke noget, som tyskerne brød sig om.

Resten af afstemningsfesten foregik dog i god ro og orden - så 100-året for Genforeningen og afstemningsfest nummer 100 i Sdr. Hygum kunne blive fejret på behørig vis.

Peter Fredslund, der er tovholder på afstemningsfesterne i Sdr. Hygum, var ovenud tilfreds med det store fremmøde. Foto: Dorthe Andresen
Der blev naturligvis sunget sange fra højskolesangbogen. Derudover bød aftenen på to sange, som også blev sunget tilbage i 1920. Foto: Dorthe Andresen
Bertel Haarder, der selv er opvokset i Sønderjylland, holdt årets festtale. Foto: Dorthe Andresen
Godt 90 elever fra Rødding Højskole var også med - de havde fået tildelt pladserne på scenen med udsigt over hele salen. Foto: Dorthe Andresen
Talerstolen er den oprindelige, der blev lavet i forbindelse med Genforeningen i 1920. "Sønderjylland vundet det var kampens maal" står der under årstallet. Foto: Dorthe Andresen
Peter Fredslund, til venstre, forklarede den tyske gendarm, at de mange i salen bare var kommet for at fejre hans fødselsdag. Foto: Dorthe Andresen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Leder For abonnenter

JV mener: Det har været et vildt og voldsomt regnvejr

FEJL RETTET 23. FEBRUAR KL. 8.30: Der stod, at klimaloven har som mål i 2030 at halvere CO2-udledningen i forhold til 1990. Målet er en 70 procents reduktion. Sigurd Barretts nyfortolkning af den sønderjyske kampsang "Det haver så nyligen regnet" har vakt en masse debat de seneste uger. I et velment, men forfejlet forsøg på at gøre den nutidig, kan den desværre læses som en historieløs hån mod de modige sønderjyder, der under svære betingelser kæmpede for danskheden i perioden 1864-1920. Værst er de forvrøvlede linjer om, at "frygt for andre har hersket på vor egn her, fremmedhad sprængte tillids bånd itu". Der har været en skarp kamp mellem dansk og tysk, men den har på begge sider været båret af fædrelandskærlighed, og alle implicerede har haft samme hjemegn, så hvor kommer fremmehadet ind i billedet? Men titlen på Sigurd Barretts version har dog vist sig at have en helt aktuel relevans: "Det har været et vildt og voldsomt regnvejr". For det har det helt bogstaveligt været i den seneste uges tid. Og det i en grad, så det vækker til eftertanke. Hvad kan vi som borgere gøre? Det voldsomme vejr er formentlig kommet for at blive. Nogle danske politikere prøver at bilde vælgerne ind, at vi kan afbøde konsekvenserne ved at gennemføre klimalovens mål om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af CO2 med 70 procent i forhold til 1990. Men hverken klimaet i Danmark eller resten af verden vil blive påvirket af, om vi når målet eller ej. Dertil er vi en for lille plet på verdenskortet. Der skal flere årtiers global indsats til for, at vi kan gøre os håb om, at det gør noget mærkbart ved klimaforandringerne. Hvad vi som samfund skal gøre nu og i de kommende år, er at fortsætte med at investere i klimasikring. Det kan den enkelte borger også være nødt til at gøre. For vi må se i øjnene, at det kommer til at koste penge at forebygge skader forårsaget af regn og vind. Og så må vi bygge og bosætte os med sund fornuft. Der vil være steder, hvor det i fremtiden ikke er klogt at bo eller bygge, fordi risikoen for oversvømmelser bliver for stor, når det har været et vildt og voldsomt regnvejr.

Annonce