Annonce
Aabenraa

Tysk genforening var grundlaget for højskole

Eleverne har genenm årene kunnet nyde den fine udsigt fra højskolens terrasse. Arkivfoto: Claus Thorsted.
Murens fald og den tyske genforening var baggrunden for, at tæppefabrikant Johannes Jensen tog initiativ til Højskolen Østersøen i 1992. Nu skulle der handles med Tyskland, og den danske ungdom skulle lære sproget.

AABENRAA: Hotel Hvide Hus hed det oprindeligt. Her var værelser med udsigt og en restaurant, hvor de lokale kunne holde deres familiefester.

I 1992 blev hotellet dog i stedet omdannet til en højskole med en usædvanlig god udsigt.

Johannes Jensen, der var tæppefabrikant i Herning, interesserede sig meget for højskoler og delte interessen med sin onkel Aage Damgaard, der blandt andet stod bag skjortefabrikken Angli og restaurantkæden A Hereford Beefstouw.

Inspireret af murens fald og genforeningen af de to Tysklande så de to store muligheder i eksport til Tyskland, og det krævede dansk ungdom med kendskab til tysk.

Det var baggrunden for Højskolen Østersøen, der blev placeret i det tidligere hotel i Aabenraa.

Knud-Erik Therkelsen, der var højskolelærer i Rønshoved, blev ansat som Højskolen Østersøens første forstander, og hans kone, Birthe, blev medforstander.

I de første år blev der undervist intensivt i tysk 15 timer om ugen, men elever havde også de mere traditionelle højskolefag.

Annonce

Bæredygtighed

I Højskolen Østersøens nye struktur var bæredygtighed det gennemgående tema. Men selv om ungdommen er blevet mere grøn og miljøbevidst de senere år, har det ikke givet sig udslag i en større søgning til højskolen i Aabenraa.

Første bump

Højskolen havde mange elever de første år, men i 1997 blev der indført nye dagpengeregler, der betød, at man ikke længere kunne gå på højskole, samtidig med at man modtog dagpenge. Det betød et drastisk fald i elevtallet.

Siden kom der også tyske elever til højskolen, som gerne ville lære dansk, og dermed kom der for alvor gang i kulturudvekslingen mellem dansk og tysk ungdom.

Det var blandt andet læger fra Tyskland, der fik et intensivt kursus i dansk, så de kunne klare sig i det danske sundhedsvæsen. Samtidig fik unge fra Danmark lært så meget tysk, at de kunne begå sig som skilærere eller hotelansatte på skisportsstederne i Alperne.

Højskolen Østersøen har også uddannet landbrugselever fra Letland og tyske ambulancereddere, der skulle arbejde i Danmark.

Forstanderne

Knud-Erik Therkelsen blev i 2003 afløst på forstanderposten af Peter Buhrmann, der har gjort en stor indsats for at udbrede den danske højskolemodel til resten af Europa.

Da han fratrådte som forstander, blev jobbet overtaget midlertidigt af Annemarie Morris, tidligere højskoleforstander på Rødding Højskole.

Bestyrelsen fandt en ny forstander i Hanne Fischer, der dog måtte flytte hjem til Sjælland igen efter kort tid på grund af sygdom i familien.

I december 2018 kom Morten Erbs til som forstander. Han kom fra et job som forstander for Kalø Økologiske Landbrugsskole og stod i spidsen for den nye struktur på Østersøen, hvor bæredygtighed og miljø skulle i fokus, og hvor der i højere grad skulle satses på de længerevarende kurser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce