Annonce
Tønder

Tysk influenza-udbrud udløser restriktioner i Danmark

Efter udbrud af fugleinfluenza i en fjerkræsbesætning  seks kilometer syd for den dansk-tyske grænse har  Fødevarestyrelsen oprettet en overvågningszone i Tøndermarsken syd for Højer. Inden for zonen gælder særlige restriktioner i forbindelse med salg eller transport af æg og fjerkræ. Kortudsnit: Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen indfører restriktioner for ejere af høns og andre fugle i Tøndermarsken efter udbrud af alvorlig fugleinfluenza syd for grænsen.
Annonce

HØJER: Efter udbrud af den frygtede fugleinfluenza i en fjerkræsbesætning få kilometer syd for den dansk-tysk grænse indfører Fødevarestyrelsen nu restriktioner for ejere af høns og andre fugle på den danske side af grænsen.


Vi har indført en overvågningszone med særlige begrænsninger for alle hønsehold og fjerkræbesætninger, som skal hjælpe os med at holde fugleinfluenzaen under kontrol. Birgit Hendriksen, chef for Fødevarestyrelsens VeterinærØst

Birgit Hendriksen, chef for Fødevarestyrelsens VeterinærØst, Glostrup


Tyske myndigheder har oplyst, at de har påvist fugleinfluenza i en fjerkræbesætning i Nordfriesland, cirka seks km fra den dansk-tyske grænse i Tøndermarsken syd for Højer. Derfor har Fødevarestyrelsen fredag oprettet en overvågningszone på den danske side af grænsen med særlige restriktioner for områdets fjerkræbesætninger.

- Vi har indført en overvågningszone med særlige begrænsninger for alle hønsehold og fjerkræbesætninger, som skal hjælpe os med at holde fugleinfluenzaen under kontrol, siger Birgit Hendriksen, chef for Fødevarestyrelsens VeterinærØst.

Annonce

Døde gæs og måger

De første døde måger og gæs på dansk jord, der efterfølgende viste sig at være smittet med fugleinfluenza H5N8, blev opdaget i Tøndermarsken syd for Højer først på måneden. Det kom ikke bag på Fødevarestyrelsen.

Naturfotograf Carl C. Christiansen, Tønder, var den 3. november den første, der tog billeder af døde gæs og måger i Tøndermarsken. De døde fugle viste sig efterfølgende at være smittet med fugleinfluenza. Foto: Uwe Iwersen

- Det er helt forventeligt. Vi havde hørt, at der havde været problemer i Rusland, og i takt med at fuglene trækker, så ville det brede sig. Det er naturens gang, forklarede hun forleden.

Siden blev der den 18. november konstateret smitte i en besætning på 25.000 høns sydøst for Randers. Besætningen blev slået ned, og der blev indført en overvågningszone i lighed med den, der nu er indført i store dele af Tøndermarsken.

Fugleinfluenza

Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men høns og kalkuner er særligt udsatte og udvikler kraftige symptomer. Svømmefugle er generelt mere modstandsdygtige og kan bære på fugleinfluenza uden have symptomer.

Der er ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.

Her betyder udbruddet i Nordfriesland, at det i en periode bl.a. bliver forbudt at sælge eller flytte æg, kyllinger, høns og andre fugle til eller fra ejendomme i zonen uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Ejere og besøgende, der kommer i hønsegårdene skal rense og desinficere fodtøj, så de ikke bringer smitte med ind, og ejere har pligt til at forebygge smittespredning. Hvis der opstår tegn på sygdom blandt fuglene har ejeren pligt til at kontakte Fødevarestyrelsen.

Hvis der ikke kommer nye udbrud i området kan zone-restriktionerne tidligst blive ophævet om 30 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce