Annonce
Aabenraa

Tysk kvinde efterlyses i grænseområdet: Forsvundet på sjette døgn

Den 23-årige Nathalie Minuth er ikke blevet se siden lørdag den 17. august. Privatfoto

Grænseegnen: Den 23-årige tyske statsborger Nathalie Minuth, der muligvis opholder sig eller har opholdt sig i området ved den dansk-tyske grænse, har været forsvundet siden lørdag den 17. august. Hun blev meldt savnet et døgn efter sin forsvinden.

Kriminalpolitiet i Flensburg har bedt Udlændingekontrolafdeling Vest om at dele efterlysningen af den 23-årige kvinde, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge tysk politis oplysninger er Nathalie Minuth muligvis taget med bus fra Stadum til Schafflund i Schleswig-Holstein lørdag den 17. august omkring middagstid, hvorefter der ikke er nye oplysninger om hendes færden. Desuden har man fundet hendes identitetspapirer i Schafflund.

Nathalie Minuth beskrives som 1,58 meter høj og meget spinkel af bygning. Hun har langt sort hår og blågrønne øjne.

På venstre håndled har hun en tatovering med påskriften "Nathalie" og er desuden piercet i tungen. Hun bærer sandsynligvis en sort hættetrøje med hvidt tryk, hvor der står ”Petite”, sort læderjakke, mørke bukser og sorte Nike-sneakers.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce