Annonce
Sport

Tysk målvogter snupper sin 11. sæson i det midtjyske

Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
38-årige Sabine Englert forlænger sin kontrakt med Herning-Ikast, som den gælder til sommeren 2021.

Den rutinerede tyske målmand Sabine Englert snupper en håndboldsæson mere i Midtjylland.

Således forlænger hun kontrakten med Herning-Ikast for endnu en sæson, som så bliver hendes 11. Den strækker sig til sommeren 2021.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 28-årige Englert kom til det daværende Ikast-hold i 2009 og havde dengang ikke regnet med at skulle blive håndboldgammel i Midtjylland.

- Da jeg kom her i sin tid, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle blive så længe, men det har været en fantastisk rejse. Det er et tegn på, at det er en sund klub, og at det er et godt sted at være både på og uden for banen, siger Sabine Englert.

- I min alder begynder man selvfølgelig også at gøre sig tanker om, hvad der skal ske efter håndbolden, men jeg synes stadig, at det er sjovt at spille, og jeg synes, at vi har et rigtig godt og spændende hold i Herning-Ikast Håndbold.

Sportschef Jakob Mølgaard Christensen glæder sig over det fortsatte samarbejde, da han ser hende som en vigtig del af truppen, og fordi hun udgør en "fantastisk målvogterduo" sammen med Jessica Ryde.

- Gennem flere sæsoner nu har Englert været skadesfri, og hun holder fortsat et meget højt niveau og er kampafgørende for os, selv om hun er oppe i årene for en håndboldspiller.

- Hun må efterhånden siges at være en institution her i HIH og i dansk håndbold, og vi er stolte over at have hende i klubben, siger Jakob Mølgaard Christensen.

Herning-Ikast ligger aktuelt nummer fem i HTH Ligaen.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Herning-Ikast
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce