Annonce
Indland

Tysk mindretal vil flage med eget flag uden særtilladelse

For at ære gæster vil tysk mindretal have permanent flagtilladelse ved officielle bygninger, siger formand.

Det tyske flag må kun vaje i Danmark, hvis der er givet tilladelse til det på forhånd. Men det vil det tyske mindretal have lavet om, skriver Politiken.

Et anerkendt mindretal bør kunne flage med sit flag ved særlige lejligheder, uddyber Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal i Danmark.

- Men jeg ved godt, at vi i Danmark har en særordning, og derfor kunne det være interessant at finde en pragmatisk løsning, siger han til Ritzau.

- Det kan være, at vi ved officielle begivenheder kan flage med det tyske flag ved vores institutioner, uden at vi først skal spørge om lov.

Som et eksempel nævner formanden, at det vil være passede at gøre, hvis der kommer besøg af højtstående tyske repræsentanter. Det kunne også være på mærkedage.

Her foreslår Jürgensen, at mindretallet kan flage på officielle bygninger uden først at skulle anmode politiet skriftligt og få et skriftligt svar tilbage.

- Det er af respekt for de gæster, der er inviteret og kommer, siger han.

I Danmark er der regler for, hvilke flag der må hænges op, og hvornår de må gøre det. Man må flage med Dannebrog, det grønlandske og det færøske flag, EU-flaget samt Sveriges, Norges, Islands og Finlands flag.

Men hvis man vil flage med andre flag, er det nødvendigt at spørge politiet om lov, inden flaget bliver hejst.

I Tyskland er der ikke samme tradition som i Danmark for at flage til private begivenheder, fortæller Hinrich Jürgensen. Derfor er hans fokus på de officielle arrangementer.

Den holdning deler Siegfried Matlok, der gennem mange år var chefredaktør på det tyske mindretals avis i Danmark, Der Nordschleswiger.

- En lidt mildere administration af flagreglerne for det tyske mindretal ved officielle lejligheder kunne være fornuftigt, siger han til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce