Annonce
Sønderborg

Tysk museum mangler ti millioner til nyt museum

Sådan er drømmen, at det tyske museum ser ud i fremtiden. Den eksisterende bygning ligger til højre, mens nybygningen ligger til venstre. Illustration: Tegnestuen Mejeriet

Deutsches Museum für Nordschleswig på Rønhaveplads i Sønderborg vil åbne nyt museum for knap 30 millioner i 2020. De sidste midler skal findes i foråret, ellers holder tidsplanen ikke.

Sønderborg: Det tyske mindretal, Bund Deutscher Nordschleswiger, vil forbedre fortællingen af 100 års udvikling i grænselandet set gennem mindretallets øjne. Det sker i dag på mindretallets museum i Sønderborg, Deutsches Museum für Nordschleswig på Rønhaveplads.

I juni sidste år fik Bund Deutscher Nordschleswiger et tilskud på fem millioner kroner af regeringen til projektet. Foreningen har desuden fået tilsagn om 7,5 millioner i støtte fra den tyske regering samt knap 2,3 millioner fra delstaten Slesvig-Holsten.

Der er nu samlet næsten 20 millioner kroner sammen til projektet, der koster knap 30 millioner kroner.

- Vi er ikke helt i mål endnu. Vi har søgt forskellige fonde, og det forventer vi svar på i foråret. Til den tid håber vi, at vi er mål og kan komme i gang, siger mindretallets formand, Hinrich Jürgensen.

Det er planen, at det nye museum skal åbne i 2020. Hovedbygningen er det tidligere bryggeri Petersens administrationsbygning. En bygning bagved fra 1960'erne skal rives væk - her skal der bygges nyt på 300 kvadratmeter. Desuden er der ekstra plads i hovedbygningen, hvor det tyske bibliotek flyttede fra og ind i Multikulturhuset for lidt over et år siden.

- Vi håber på positivt resultat fra fondene, ellers skal vi til at reducere vores ønsker, siger Hinrich Jürgensen.

Annonce

Indvielse i 2020

Hinrich Jürgensen regner med indvielse i juli 2020.

- Vi har været ude i god tid, så arbejdet med godkendelserne ved kommunen kører sideløbende. Så den dag finansieringen er på plads, kan vi gå i gang. Men tidsplanen er meget stram, hvis vi skal have indvielse i juli 2020. Så det kan godt være, det bliver rejsegilde i stedet for. Men vi arbejder på en indvielse i 2020, siger Hinrich Jürgensen.

Sønderborg Kommunes udvalg for kultur, idræt, handel og turisme hævede sidste år driftstilskuddet til museet til 50.000 kroner i 2018. Museet har siden 2009 modtaget driftstilskud fra kommunen. De senere år har tilskuddet været 30.000 kroner. I forbindelse med budgetforhandlingerne besluttede partierne, at fastholde driftstilskuddet på 50.000 kroner hvert år.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce