Annonce
Erhverv

Tysk storbank kan have bremset hvidvask i Danske Bank

Mindst 53 milliarder kroner er ifølge Berlingske Business blevet vasket hvide i Danske Banks filial i Estland.

Deutsche Bank stoppede i 2015 for overførsler fra Danske Banks estiske filial, der er centrum i hvidvasksag.

Danske Bank kan fra uventet side have fået begrænset det pengebeløb, der er blevet hvidvasket gennem banken.

Den tyske gigant Deutsche Bank begyndte således i 2014 at stoppe transaktioner i dollar fra Danske Banks filial i Estland, mens der blev lukket helt ned året efter.

Det skriver finansmediet Bloomberg News, der har sin viden fra anonyme kilder.

Deutsche Bank skulle angiveligt have stoppet overførslerne efter en advarsel fra de estiske myndigheder, som også havde hejst flaget over for Danske Bank.

Den tyske storbank har selv været hvirvlet ind i en sag om hvidvask og betalte sidste år en bøde på 4,5 milliarder kroner for at hjælpe rige russere med at føre over 60 milliarder kroner ud af landet.

Deutsche Banks beslutning om at afvise transaktionerne skulle have ført til et markant fald i de beløb, der blev sendt gennem Danske Bank.

Tidligere i denne uge kunne Financial Times fortælle, at der i 2013 blev ført rekordhøje 192 milliarder kroner gennem filialen i Estland, men i årene efter faldt beløbene markant.

Danske Bank er på trapperne med en intern undersøgelse af sagen, og resultatet kommer i løbet af september.

Bestyrelsesformand Ole Andersen siger i en skriftlig kommentar til Bloomberg News, at det er i alles interesse først at drage konklusioner på verificerede og komplette fakta.

Hvidvaskningen i Danske Bank er foregået i perioden 2007-2015, og Berlingske Business har tidligere anslået, at der blev hvidvasket for mindst 53 milliarder kroner i Estland.

Danske Bank har ved flere lejligheder erkendt, at banken har været for langsomme til at reagere på mistænkelige overførsler.

I 2015 valgte banken at lukke ned for den portefølje af udenlandske kunder, som har stået for de mistænkelige overførsler i Estland.

Først to år efter kom sagen frem i medierne, og bagmandspolitiet startede så sent som i august en efterforskning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce