Annonce
Erhverv

Tysk storbank kan have bremset hvidvask i Danske Bank

Mindst 53 milliarder kroner er ifølge Berlingske Business blevet vasket hvide i Danske Banks filial i Estland.

Deutsche Bank stoppede i 2015 for overførsler fra Danske Banks estiske filial, der er centrum i hvidvasksag.

Danske Bank kan fra uventet side have fået begrænset det pengebeløb, der er blevet hvidvasket gennem banken.

Den tyske gigant Deutsche Bank begyndte således i 2014 at stoppe transaktioner i dollar fra Danske Banks filial i Estland, mens der blev lukket helt ned året efter.

Det skriver finansmediet Bloomberg News, der har sin viden fra anonyme kilder.

Deutsche Bank skulle angiveligt have stoppet overførslerne efter en advarsel fra de estiske myndigheder, som også havde hejst flaget over for Danske Bank.

Den tyske storbank har selv været hvirvlet ind i en sag om hvidvask og betalte sidste år en bøde på 4,5 milliarder kroner for at hjælpe rige russere med at føre over 60 milliarder kroner ud af landet.

Deutsche Banks beslutning om at afvise transaktionerne skulle have ført til et markant fald i de beløb, der blev sendt gennem Danske Bank.

Tidligere i denne uge kunne Financial Times fortælle, at der i 2013 blev ført rekordhøje 192 milliarder kroner gennem filialen i Estland, men i årene efter faldt beløbene markant.

Danske Bank er på trapperne med en intern undersøgelse af sagen, og resultatet kommer i løbet af september.

Bestyrelsesformand Ole Andersen siger i en skriftlig kommentar til Bloomberg News, at det er i alles interesse først at drage konklusioner på verificerede og komplette fakta.

Hvidvaskningen i Danske Bank er foregået i perioden 2007-2015, og Berlingske Business har tidligere anslået, at der blev hvidvasket for mindst 53 milliarder kroner i Estland.

Danske Bank har ved flere lejligheder erkendt, at banken har været for langsomme til at reagere på mistænkelige overførsler.

I 2015 valgte banken at lukke ned for den portefølje af udenlandske kunder, som har stået for de mistænkelige overførsler i Estland.

Først to år efter kom sagen frem i medierne, og bagmandspolitiet startede så sent som i august en efterforskning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce