Annonce
Udland

Tysk topembedsmand siger op for at undgå tysk EU-dominans

John Thys/Ritzau Scanpix
Martin Selmayr har sagt til kommissionsformandskandidaten, at han forlader sig job i næste uge.

Tyskland er det største og mest magtfulde land i EU, og det vil ikke gå, hvis både den politiske og administrative ledelse i EU-Kommissionen er tysk.

Sådan lyder kommissionens generalsekretær Martin Selmayrs ræsonnement.

Den 48-årige tysker vil forlade sin post med udgangen af næste uge. Det bekræfter han over for mediet Politico.

Det er udsigten til, at den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, senere tirsdag af Europa-Parlamentet bliver udnævnt til formand til EU-Kommissionen, der får den magtfulde embedsmand til at varsle sin opsigelse.

Tyskland har ikke haft den politiske toppost i EU-Kommissionen siden 1960'erne. Dengang var det europæiske samarbejde et helt andet end i dag.

Martin Selmayr, der stod bag kommissionsformand Jean-Claude Junckers bestræbelser på at blive chef i 2014, fortæller til Politico, at han bad Ursula von der Leyen om at viderebringe dette budskab til parlamentet.

- Jeg sagde til hende, at det vigtigste nu er, at hun vinder denne afstemning, siger Selmayr.

Von der Leyen skal bruges 374 stemmer for at blive valgt til formand. Hun blev tidligere i juli nomineret til posten af EU's stats- og regeringschefer.

Martin Selmayr er i offentligheden nok mest kendt for forløbet omkring hans egen forfremmelse til generalsekretær i februar 2018.

Den har været genstand for bred kritik og en undersøgelse af EU's ombudsmand, som har udtalt kritik af forløbet. Men EU-Kommissionen har afvist, at der skete fejl.

Kritikere mener, at forløbet omkring forfremmelsen, som reelt skete på et øjeblik ved et lukket møde, var uacceptabelt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Hashsælger kørte narkokørsel

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce