Annonce
Sydjylland

Tyske forskere vil lagre klimagas på havbunden

Allerede nu har klimaændringer og smeltende is gjort livet sværere for isbjørne og andre dyr i de arktiske egne. Foto: Arturo de Frias Marques/Wikimedia.
Havbunden ud for Nordtyskland er særdeles velegnet til at oplagre millioner af ton CO2, mener havforskere fra Kiel.

KIEL: Som et led i klimakampen foreslår forskere fra instituttet for havforskning, Geomar, i Kiel nu i stor stil at lagre C02 under havbunden und for den nordtyske vestkyst.

- Foreløbig er vi kommet til den konklusion, at det er muligt at lagre CO2 sikkert under havbunden, forklarer projektleder Klaus Wallmann efter eksperimenter i Norge.

Her har en gruppe forskere undersøgt, om borehuller fra olie- eller gasudvinding kan medføre en risiko for oplagringen. Ifølge Geomar kan lækager nok påvirke organismer i umiddelbar nærhed af et udslip.

Annonce
Nordsøen er det sted i Europa, hvor der er de bedste muligheder for at oplagre kuldioxid.

Projektleder Klaus Wallmann.

Bremser temperaturen

- Dog vil det ikke have en skadelig indflydelse på Nordsøens økosystem som sådan. Man skal se helheden. Hvis jeg kan opbevare mange millioner ton CO2 i Nordsøen, er skader tæt på et borehul meget beskedne, mener Klaus Wallmann.

Geomar henviser til FN’s klimapanel, IPCC, der anser reduktioner i mængden af kuldioxid i atmosfæren som et væsentligt værktøj til at begrænse klodens temperaturstigning til maksimalt to grader.

- Nordsøen er det sted i Europa, hvor der er de bedste muligheder for at oplagre kuldioxid. Forklaringen er de saltholdige grundvandsreservoirer og sandstensformationer. Sandsten er relativt porøs og egner sig til, at man kan presse noget ind i den, betoner Klaus Wallmann.

Han udpeger et område cirka 100 kilometer fra den slesvig-holstenske kyst som det mest oplagte. Modstanderne melder sig dog prompte til orde.

- Komprimering af CO2 under havoverfladen kan få endnu mere alvorlige følger end på landjorden. Når der først opstår en lækage under vandet, kan man slet ikke forudsige, hvordan det udvikler sig, lyder det fra Reinhard Knof, der er formand for en borgergruppe, der kæmper mod CO2-lagre.

Ifølge ham øger udstrømmende kuldioxid havvandets surhedsgrad med alvorlige konsekvenser for alger, muslinger og fiskeyngel til følge.

En farlig ide

- Et udslip på et par ton er tilstrækkeligt til at skabe havzoner uden liv, mener Reinhard Knof.

Også naturorganisationen BUND afviser ideen.

- Tekniske anlæg indebærer altid en risiko. Målet må i stedet være at undgå CO2, forklarer Ole Eggers, der er direktør for BUND.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce