Annonce
Sydjylland

Tyske kanaler forsvinder fra dansk tv

Der er ikke meget tysk og svensk fjernsyn til digitale tv-kunder.

Fjernsyn: Omkring en million tv-seere hos Boxer, Viasat og Canal Digital kommer til at skue langt efter svenske, tyske og norske kanaler efter overgangen til digitalt tv.

De tre store udbydere af digitalt tv har på forhånd valgt mange af nabolandskanalerne fra. Og det betyder, at kun kunder med kabel- og bredbånds-tv kan se de to svenske public service-kanaler SVT1 og 2, tyske ZDF og NDR samt norske NRK.

Det skriver DR Nyheder.

Formand for det tyske mindretal i Danmark, Hinrich Jürgensen, undrer sig over, at hverken ZDF, NDR eller RTL tilbydes af nogle af de store tv-udbydere.

- Tyskland er Danmarks største handelspartner, så det er da vigtigt, at man har mulighed for at se, hvad der rører sig syd for grænsen, siger Hinrich Jürgensen til DR Nyheder.

Han kalder fraværet af kanalerne for en kedelig udvikling, fordi det indskrænker danskernes kendskab til den store nabo mod syd. Paradoksalt i en tid, hvor grænserne åbnes, lyder det fra Hinrich Jürgensen.

- Men for fjernsynsområdet er det blevet sværere at se grænseoverskridende tv. Og rent sprogligt er det en fordel, hvis man kan se tysk tv. De fleste danskere har lært tysk på grund af ZDF og ARD, påpeger Hinrich Jürgensen over for DR Nyheder.

Viasat og Canal Digital tilbyder ingen nabokanaler. Steen Ulf Jensen fra Boxer, som trods alt tilbyder svensk TV4, norsk TV2 samt tyske ARD, forklarer sig:

- Vi har valgt de tre, fordi de er de mest populære i Danmark. Vi har kun plads til 30 kanaler, så der er nogle hensyn vi har måttet tage for at have et så alsidigt udbud som muligt. Derfor er der kun plads til tre nabolandskanaler, siger Steen Ulf Jensen til DR Nyheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce