Annonce
Erhverv

Tyske Lidl vil åbne over 100 nye butikker i Danmark

Den tyske discountkæde Lidl håber at hænge sit logo op langt flere steder i Danmark end i dag. (arkivfoto)

Over de næste år vil den tyske supermarkedskæde Lidl næste fordoble antallet af butikker i Danmark.

Den tyske supermarkedskæde Lidl har planer om de næste år at åbne 103 nye butikker i Danmark. Det fortæller Lidls direktør i Danmark Dirk Fust til FødevareWatch.

Kæden satser på at åbne 10-15 nye butikker om året, siger Fust, og det kommer i 2019 til at betyde en investering på en milliard kroner i Danmark.,

Lidl hører til i den internationale superliga på detailmarkedet. Den tyske discountkæde har over 10.000 butikker i 30 lande og har i dag 117 butikker i Danmark.

- Vi har vores største fokus på Aarhus og København, siger Dirk Fust til FødevareWatch.

- Vi har kun 5 butikker i Aarhus og 20 i København. Jeg tror, der er plads til 60-80 Lidl-butikker i hovedstadsområdet. Det er en stor udfordring, og det koster mange penge at udvikle en butik i København, så det tager tid.

Dermed lægger Lidl op til kamp med de andre discountkæder i de største danske byer, herunder Netto der har over 100 butikker i København og mere end 500 i hele landet.

Lidl kom til Danmark i 2005. Dirk Fust fortæller, at Lidl i 2016 åbnede et ejendomskontor i København, der har til formål at identificere de helt rigtige lokationer til de nye butikker.

Siden da har Lidls internationale hovedorganisation fået en dansker i spidsen i form af Jesper Højer.

- Vi har gode butikker i Jylland og på Fyn, men vi er underrepræsenteret i København, siger han til FødevareWatch.

Lidl åbnede for første gang i Tyskland i 1973, da den første butik slog dørene op i Ludwigshafen syd for Frankfurt.

Efter et par årtiers udbredelse i Tyskland blev Lidl i 1990'erne internationale og åbnede butikker overalt i Europa.

I 2017 tog den tyske kæde rejsen over Atlanterhavet og åbnede for første gang på det amerikanske marked.

Ifølge Lars Esbjerg, der er lektor på Aarhus Universitet, er Lidl blot den seneste kæde, der ruster op til kampen om discountkunderne.

- Alle discountkæder på det danske marked vil gerne udvide, siger han.

- Det er ikke sådan, at der et hul i markedet, som Lidl kan gå ind og udfylde. De skal tage det fra de andre og de små købmænd.

For forbrugerne kan discountkampen ifølge Lars Esbjerg betyde mere end blot lave priser.

- Vi kan se frem til skarpe priser, når vi handler ind. Men vi kan også se frem til, at discountbutikker begynder at have fokus på andre ting end priser: At have produkter af højere kvalitet og dyrevelfærd eksempelvis, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce