ELLUND: Fredag åbnede et testcenter på rastepladsen ved Ellund på motorvej A7 lige syd for grænsen. Her kan rejsende få efterprøvet, om de er blevet smittet med coronavirus efter besøg i for eksempel Danmark.
Testcentret stod klar fra klokken otte. I løbet af de første to timer lod ti mennesker sig frivilligt teste.
Prøverne bliver sendt til Kiel. Mindre end 24 timer senere foreligger et svar på, om testen var positiv eller negativ.
De tyske myndigheder har etableret testcentre ved flere ydergrænser.
/SHZ