Annonce
Sydjylland

Tyskland fordømmer vildsvinehegn: Nu bygger de selv et

En skændsel. Sådan er det danske vildsvinehegn blevet kaldt syd for grænsen. Et vildsvinehegn ved den tysk-polske græbnse kan til gengæld være en god ide, mener tyske politikere. Foto: Uwe Iwersen.

EISENHÜTTENSTADT: Det danske vildsvinehegn har mødt voldsomme protester i Tyskand. Men nu pønser tyskerne selv på at bygge et, nemlig ved grænsen til Polen, hvor den afrikanske svinepest er i udbrud. Det oplyser nyhedsbureauet DPA.

- Delstaten Brandenburg har faktisk allerede indkøbt 150 kilometer hegn. Det fortalte forbundslandets minister for forbrugerbeskyttelse, Ursula Nonnemacher, torsdag.

Formelt er det endnu ikke afgjort, om hegnet bliver stillet op. Den beslutning bliver først truffet i slutningen af denne uge efter møde mellem eksperter fra forbundsrepublikken, Polen og de forbundslande, som ligger i den tysk-polske grænseregion.

Udgiften til det tyske vildsvinehegn bliver mellem 150.000 og 220.000 euro. I modsætning til den danske pendant, at der tale om et mobilt hegn, der meget hurtigt kan stilles op og pilles ned igen.

For at forhindre den afrikanske svinepest i at krydse grænsen til Tyskland har Brandenburg intensiveret jagten på vildsvin. Desuden bliver der sat droner og varmesøgende kameraer ind i jagten på specielt døde dyr i et bælte fra fra grænsen og 15 kilometer ind i landet, skriver DPA.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce