Annonce
Udland

Tyskland giver 400 millioner euro til oversvømmelsesofre

Beboere i byen Bad Münstereifel i delstaten Rheinland-Pfalz er i fuld gang med oprydningsarbejdet efter de voldsomme oversvømmelser i området. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

400 millioner euro skal lindre den mest akutte nød i delstaterne Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen.

En uge efter de katastrofale oversvømmelser i det vestlige Tyskland har Angela Merkels forbundsregering onsdag godkendt en omfattende akuthjælpepakke.

Den tyske stat bidrager med 200 millioner euro, mens der kommer 100 millioner euro fra hver af de to delstater Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen. Dermed står der i alt 400 millioner euro - eller knap tre milliarder kroner - til rådighed.

Det skriver Flensborg Avis.

Annonce

Pengene skal gå til at udbedre de værste skader på bygninger og den kommunale infrastruktur samt hjælpe mennesker i nød.

- Vi sørger for, at ingen virksomheder kommer til at gå fallit, siger økonomiminister Peter Altmaier fra det konservative CDU ifølge Flensborg Avis.

Nu er det op til de lokale myndigheder at beslutte, hvor man bedst kan hjælpe de mennesker, der har mistet alt.

- Egentlig er det kun lokalt, man kan foretage den slags skøn. Her behøver vi på nuværende tidspunkt ikke nøjagtige retningslinjer, men skal i første omgang bare yde ubureaukratisk bistand.

- Borgerne har brug for tag over hovedet og vished for, at de kan få tøj på kroppen, og at børnene kan komme i skole, siger Peter Altmaier.

Efter akuthjælpen venter den enorme opgave med at udbedre ødelæggelserne. Her vil der være behov for milliarder af euro. Men beløbets størrelse kan først fastlægges, når skadernes omfang kan vurderes mere nøjagtigt.

Løftet om hurtig og ubureaukratisk hjælp kom fra både forbundskansler Angela Merkel og finansminister Olaf Scholz umiddelbart efter katastrofen, der foreløbigt har kostet flere end 170 mennesker livet i Tyskland.

Olaf Scholz henviser til, at det kostede cirka seks milliarder euro forrige gang, Tyskland var ramt af ekstreme oversvømmelser.

- Også denne gang er staten og delstaterne parate til at mobilisere de nødvendige ressourcer. Her er der ingen grund til at tøve, siger Olaf Scholz ifølge Flensborg Avis.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Haderslev

Sundplejen går til modangreb: Stævner kommune for millionbeløb

Nordtyskland

Stor kontrol: Bulgarsk lastbilchauffør var undervejs med ubetalt kæmpebøde og smuglercigaretter

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Danmark

Tysk gyservalg: Liberale Dirk er klar til igen at sætte sine taktiske krydser

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg

Voldsomt dobbelt-uheld på Esbjergmotorvejen: Mand hastet på hospitalet

Sønderborg For abonnenter

Ulkebøldam: Rensningen er begyndt, men slutdato er stadig ukendt

Haderslev

Borgmester: - Ingen vilde heste, bisoner eller kvæg i Pamhule Skov

Annonce