Annonce
Udland

Tyskland til briterne: Følg EU-regler for at blive i indre marked

Annegret Hilse/Reuters
Kort før brexit siger tysk udenrigsminister, at der må være fælles standarder. Nej, siger britisk minister.

Når briterne natten til lørdag træder ud af EU, er de nødt til at følge regler om forbrugerrettigheder og miljøbeskyttelse, hvis de ønsker at få fuld adgang til det indre marked.

Det skriver Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, i en kommentar i avisen Die Zeit.

- Inden udgangen af året er vi nødt til at have klarhed over, hvordan vores forhold skal se ud.

- Så lad mig sige det helt åbent: Ja, vi ønsker nul told og nul handelsbarrierer, men det vil også betyde nul dumping og nul unfair konkurrence.

- Uden fælles standarder for at beskytte vores arbejdere, vores forbrugere og miljøet, så kan der ikke blive fuld adgang til det største indre marked i verden, slår Maas fast.

Forhandlingerne, der skal i gang i næste uge, om det fremtidige økonomiske forhold mellem EU og Storbritannien, skal derfor føres på en måde, der "ikke vil skade Den Europæiske Union", lyder det fra den tyske udenrigsminister.

Det var ikke den melodi, der blev spillet af den britiske finansminister, Sajid Javid, forrige weekend. Her fortalte han erhvervsledere, at de godt kan opgive håbet om, at briterne vil følge EU's standarder og regler.

- Vi vil ikke være dem, der tager imod regler, vi vil ikke være i det indre marked og vil ikke være i toldunionen, sagde han.

I fremtiden skal Storbritannien have sine egne regler, mente han.

Erhvervsfolk har advaret om, at det kan komme til at ramme den britiske bilindustri og produktionsvirksomheder hårdt.

Maas siger, at EU og Storbritannien efter bruddet må udvikle helt nye former for samarbejde indenfor sikkerhed. Det kunne for eksempel være i form af et europæisk sikkerhedsråd for at kunne handle hurtigt under kriser.

Han minder om, at EU's dør vil stå åben, hvis briterne senere skulle få mod på at at blive genforenet med EU. For som det hedder i Beatles-sangen: "You say Goodbye, I say Hello", skriver han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce