Annonce
Regionalt

Tysklands svageste børn har kurs mod coronakatastrofe

De fleste, tyske klasseværelser står tomme på grund af  epidemien. Det samme gør daginstitutionerne. Dog bliver der tilbudt nødpasning til børn af forældre med samfundskritiske funktioner og manglende alternative muligheder. Børn kan også blive nødpasset, hvis deres ve og vel er truet i hjemmet. Men da skolepligten er sat ud af kraft, er der tale om et aktivt tilvalg, der kræver forældrenes indsats. Og disse forældre er naturligvis ofte ude af stand til at vurdere deres egen manglende forældreevne.
Annonce

For de svageste børn i Tyskland er coronakrisen ved at udvikle sig til en katastrofe. Den advarsel kommer fra lærere og videnskabelige eksperter. Problemet skyldes to grundlæggende udfordringer i Tyskland, nemlig dårlig, digital infrastruktur og stor ulighed.

- Uligheden bliver forstærket af den nuværende situation. Men samtidig vil nogle børn og unge komme relativt uskadt gennem coronakrisen, eller måske ligefrem drage fordel af den. For skolerne bliver det efterfølgende en stor udfordring at håndtere disse forskelle, mener Kai Maaz, der er direktør for det tyske institut for pædagogisk forskning i Frankfurt am Main ifølge det nationale nyhedsbureau DPA.

Skoler og daginstitutioner har været næsten komplet lukket i to omgange. Det skete først i foråret og nu igen fra midten af december. Fortsat er det helt uvist, hvornår aktiviteterne kan genoptages. I teorien skal digital undervisning afhjælpe en del af problemet. Men det er netop meget teoretisk. Mange steder i Tyskland er der ikke adgang til det hurtige internet, der er nødvendigt for at deltage i fjernundervisningen. Og selv i områder med gode netforbindelser er det langtfra givet, at børnene faktisk er tilsluttet eller for den sags skyld ejer en computer.

I de større byer har omkring 96 procent af indbyggerne mulighed for at blive tilsluttet forholdsvis hurtigt internet med en downloadhastighed på mindst 50 megabit pr. sekund. I de tyndere befolkede områder er det kun omkring 69,4 procent. Det viser forbundsregeringens egne tal.


Mange immigrant-forældre er udfordret langt ud over deres grænser, fordi de hverken har de sproglige eller tekniske forudsætninger, der er nødvendige for i tilstrækkelig grad at støtte deres børn i forbindelse med fjernundervisning.

Memet Kilic, formand for det tyske indvandrings- og integrationsnævn.


Men selv hvor infrastrukturen er til stede, er det langtfra nogen selvfølge, at familierne er tilsluttet. Mange socialt svage familier har reelt ikke råd eller prioriterer det i hvert fald ikke.

Tyskland er en stor og rig nation. Men fordelingen af velstanden kniber det med. Indkomstfordelingen kan måles med den såkaldte Geni-kvotient, hvor nul procent er absolut lighed, mens 100 procent betyder, at en enkelt person skraber samtlige penge til sig. Ingen af de to ekstremer forekommer i virkeligheden, men i Tyskland er procenten 29,7, mens den i Danmark er 27,5. Afstanden lyder måske ikke voldsom. Men det er den. Mens Danmark er i godt selskab med Sverige, Østrig og Holland, er Tyskland flankeret af Estland og Kroatien. Tabellen stammer fra den rapport, som EU’s statistiske enhed, Statista, netop har udgivet på baggrund af indberetninger for 2019.

Samtidig gemmer djævlen som som altid i detaljen. Både i Danmark og Tyskland er en forholdsvis stor middelklasse med til at pynte på statistikken. Syd for grænsen består de rimeligt velbjergede af funktionærer, tjenestemænd, men også arbejdere med overenskomstmæssige vilkår i de store eller mellemstore industrivirksomheder. Disse menneskers liv er i al væsentlighed ikke ringere end danskernes dog med den forskel, at de sjældnere ejer deres egen bolig.

Men på det tyske samfunds bund er det sociale klima iskoldt. Flere end hver femte ansatte er lavtlønnet med en timeløn på 11.50 euro eller mindre, viser de senest tilgængelige tal fra forbundsrepublikkens statistiske institut, Statisches Bundesamt. Omregnet svarer den løn til godt 87 kroner i timen. Det må omkring 7,7 millioner lønmodtagere klare sig med, hvilket statistisk set ganske vist også er en slags lighed, men på et kummerligt niveau.

Værst går det dog de knap 6,5 millioner tyskere, der lever af sociale ydelser som kontanthjælp – i Tyskland betegnet Harz IV.

I Danmark har for eksempel en enlig forsøger med to børn på offentlige ydelser inklusive det særlige børnetillæg omkring 20.400 kroner til rådighed om måneden, har den liberale tænketank Cepos regnet sig frem til. I Tyskland findes der ingen ensartede satser, fordi huslejeniveauet er vidt forskelligt med meget dyre storbyer, hvilket der faktisk bliver taget højde for. Men i Hamborg har den enlige mor med to børn 1959 euro om måneden at gøre godt med. Omregnet er det cirka 14.900 kr. Nok er leveomkostningerne lidt lavere i Tyskland. Men så stor er forskellen ikke. I den situation står internet og computere ikke lige øverst på listen over nødvendigheder.

Omkring ni procent af de tyske børn og unge under 16 år har således slet ingen adgang til den digitale verden, dokumenterer tal fra den økonomiske forskningsenhed Institut für Wirtschaft. Resten af de udsatte børn må i vidt omfang dele en enkelt computer med andre medlemmer af husstanden. Ofte vil det være søskende, der måske også skal undervises digitalt, hvilket således ikke er muligt samtidig.

Aviserne er fulde af hjerteskærende fortællinger om ”forsvundne” børn, der aldrig logger sig ind på undervisningsplatformene, og forældre der enten ikke tager telefonen eller har skiftet mobilnummer uden at oplyse det til skolerne. Siden foråret har disse børn kun fået en sporadisk undervisning i de måneder, hvor skolerne kunne holde åbent mellem første og anden bølge afbrudt af den lange sommerferie.

Specielt børn med ikke-vestlig baggrund er generelt udfordret i det tyske uddannelsessystem, ganske som det er tilfældet i Danmark. Under normale omstændigheder bruger disse børn måske digitale muligheder på biblioteker og skoler. Men lige nu er situationen netop ikke normal, fordi samfundet er lukket ned.

I værste fald sidder disse børn og unge så i en trang lejlighed uden forbindelse med lærere, pædagoger eller andre ressourcestærke voksne. Deres forældre har måske kun ringe eller slet ingen tyskkundskaber samt dårlig uddannelse. Og det værste fald indtræffer ofte. For mens godt ni procent af Danmarks indbyggere har ikke-vestlig baggrund, gælder det i Tyskland for rundt regnet 26 procent.

- Mange immigrant-forældre er udfordret langt ud over deres grænser, fordi de hverken har de sproglige eller tekniske forudsætninger, der er nødvendige for i tilstrækkelig grad at støtte deres børn i forbindelse med fjernundervisning, konstaterer Memet Kilic, der er formand for det tyske indvandrings- og integrationsnævn i et interview med public service stationen ARD.

Foreløbig gælder skolelukningerne frem til den 15 februar med mulighed for forlængelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce