Annonce
Sport

Tyson Fury har fokus på ny Wilder-kamp efter pointsejr

Steve Marcus/Reuters
Bokseren Tyson Fury tog en pointsejr over svenske Otto Wallin og er klar til nyt møde med Deontay Wilder.

Natten til søndag dansk tid besejrede den britiske sværvægtsbokser Tyson Fury svenskeren Otto Wallin i en kamp i Las Vegas på trods af en slem skade over det ene øje.

Fury var storfavorit til kampen, men måtte gå alle 12 omgange mod hårdt kæmpende Wallin for at få en pointsejr og bevare sin status som ubesejret.

Sejren var ventet, og efter at have rost sin svenske modstander erklærede Tyson Fury, at hans klare mål er at få et nyt møde med den amerikanske rival Deontay Wilder.

I december 2018 endte det første møde mellem de to stjerner uafgjort i Los Angeles, og siden har snakken om en omkamp været luftet flere gange.

- Deontay Wilder, jeg vil have dig næste gang, din bums, gjaldede Fury fra ringen efter sin sejr i Las Vegas.

Datoen 22. februar 2020 er allerede nævnt som dagen, hvor omkampen skal stå, men endnu er intet bekræftet.

Det forventes, at Wilder først skal møde cubanske Luis Ortiz, som han besejrede i marts 2018.

Den 33-årige amerikaner har bokset 42 professionelle kampe, hvor det er blevet til 41 sejre, de 40 af dem på knockout.

31-årige Fury har 29 sejre i 30 kampe, hvor de 20 er vundet på knockout.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce