Annonce
Esbjerg

Tyv faldt i søvn under indbrud

En 25-årig kvinde blev fundet sovende under et skrivebord i en lejlighed tirsdag morgen. Arkivfoto: Palle Herløv

Esbjerg: Politiet har siden slutningen af december haft et godt øje til en 25-årig kvinde fra Esbjerg, som politiet mener har stået bag flere indbrud, og nu går den ikke længere.

Klokken 03.15 natten til tirsdag blev hun sammen med en mand truffet i Skolegade, hvor en lås var blevet forsøgt opbrudt med et aluminiumsrør, men de nægtede at kende noget til det og fik lov at gå igen.

Tirsdag klokken 06.31 opdagede beboeren i en lejlighed i Islandsgade, at der lå en person og sov under et skrivebord i stuen, og det var den 25-årige kvinde.

- Hun var meget påvirket og var simpelthen faldet i søvn, og i hendes lommer blev der fundet en læderpung, et nøglebundt og en enkelt nøgle, alt sammen noget, der var blevet taget fra lejligheden, hvor hun havde fået sig låst ind, oplyser Henrik Berg fra lokalpolitiet i Esbjerg.

Den 25-årige kvinde er i forvejen særdeles godt kendt af politiet, og hun vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. /jeo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce