Annonce
112

Tyve stjal 25.000 kroner fra hårdt prøvet hotel: - Jeg stod og havde tårer i øjnene

Der har været fem indbrud på seks år på Hotel Vojens Foto: Arkivfoto/Larz Grabau
Tyve slap afsted med 25.000 kroner fra Hotel Vojens. Det er historien om et tyveri, men også en fortælling om et hårdt prøvet hotel, der har kæmpet med konkurser, indbrud og besparelser.

Vojens: Det var med tårer i øjnene, da Dan Sørensen, forpagter af Hotel Vojens, mødte ind på arbejde lørdag den 5. oktober. På vej til hotellet havde han fået at vide, at 25.000 kroner var stjålet fra hotellet. Det var penge fra spillemaskinerne på stedet, som Dan Sørensen aftenen forinden havde tømt.

- Det er bare pisseuheldigt. 25.000 er rigtig mange penge for et hotel som os, siger han.

Ifølge forpagteren er Hotel Vojens et hårdt prøvet hotel, der kæmper med at få enderne til at mødes. Hotellet har i forvejen været udsat for fem indbrud de sidste seks år.

- Jeg stod og havde tårer i øjnene, da jeg fik det at vide. For Hotel Vojens vælter ikke ind med millioner af kroner. Det har været en kamp for mig at drive stedet, det er hele tiden været oppe ad bakke, siger lederen.

Fremtiden begyndte ellers at se lys ud for hotellet. Men det seneste indbrud har ødelagt den optimisme.

- Ligeså snart det går den helt rigtige vej, så får man et slag over næsen, siger han.

Annonce

En gennemtrængende afmagt

Tyvene var, ifølge Dan Sørensen, kommet ind gennem en ulåst dør i tidsrummet mellem klokken 1.00 og 5.30 natten til lørdag. De 25.000 kroner blev stjålet fra en skuffe på Dan Sørensens kontor. En ansat opdagede, at tyveriet var sket, da hun mødte ind klokken 05:30.

- Hun var meget utryg ved at være der. Hvad nu hvis tyvene stadig havde været der, siger Dan Sørensen.

Selvom politiet nu er på sagen, så er der stadig en gennemtrængende følelse af afmagt hos lederen af Hotel Vojens.

- Jeg har alarmer, forsikringer og kamera, men den eneste der bliver straffet, det er mig. Hvad skal jeg med alle de ting? Det er bare en udgift, siger Dan Sørensen.

Tyveriet kommer også i kølvandet på besparelser på blandt andet lønninger på Hotel Vojens.

- Jeg synes, det er træls, at der er nogle, der synes, at det er i orden at stjæle. Der er ikke noget at gøre ved det. Pengene er væk, siger Dan Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce