Annonce
Haderslev

Tyvstarter lørdag: Gastroværket åbner på mandag

Philip Paag Lund (til venstre) og Daniel "Dalle" Hansen glæder sig til næste uge, hvor de åbner Gastroværket i Dokken. Her er der fokus på økologi, bæredygtighed og god kaffe. Foto: Stine Hygum
I juli fortalte Philip Paag Lund og Daniel "Dalle" Hansen om deres planer om at åbne Gastroværket i Dokken. Nu er det nu - fra på mandag går det løs med kaffe, frokost og takeaway. Makkerparret tyvstarter lørdag, hvor de ville have holdt reception.
Annonce

Haderslev:  Det er lige de sidste detaljer, der lige skal være styr på, inden Philip Paag Lund og Daniel "Dalle" Hansen er klar til at invitere gæster indenfor hos Gastroværket i Dokken på Christian X's Vej. Her vil de fokusere på bæredygtighed og økologi. Ambitionen er at servere hele verden på en tallerken.

Gastroværket har den første officielle åbningsdag mandag den 5. oktober.

- Vi glæder vi os til at komme ud af arbejdstøjet og komme i kokketøjet i stedet, siger Philip Paag Lund, der sammen med Daniel Hansen har knoklet i de seneste måneder for at blive klar til start.

Langbordet er på plads i restauranten, hjemmesiden går snart i luften og de sidste møder med leverandørerne er ved at være i hus, så alt er klappet og klart til mandag den 5. oktober.

De mange måneders arbejde med at søsætte Gastroværket skulle have været markeret med en åbbningsreception lørdag den 3. oktober, men der bliver ikke nogen reception i denne omgang. Det er igen coronarestriktionerne, som sætter en stopper for det, da det var planen, at det skulle have været en stående reception.

- Det er ikke meget ved at drikke champagne med mundbind på, siger de.

Men når der nu er sat kryds i kalenderen, så har de to iværksættere besluttet sig for, at de alligevel vil gøre noget særligt ud af dagen, som man kan fristes til at kalde deres uofficielle åbningsdag.

De glæder sig så meget til at tage deres nye køkken i brug, at de  tyvstarter de med at sælge takeaway lørdag, hvor der skulle have været reception.

Gastroværket

Indehaverne er Daniel "Dalle" Hansen og Philip Paag Lund.

Daniel Hansen har rejst en del  - og har blandt andet brugt ni måneder på at cykle til Sydafrika.

Philip Paag Lund er udlært kok. Har arbejdet på flere Michelin-restauranter, deltaget i kokkekonkurrencer og været en del af det danske kokkelandshold.

Man kan følge hos Gastroværket på Instagram og Facebook.

Annonce

Kaffe og frokost

Det kommer ikke kun til at være selskaber, events og takeaway hos Gastroværket.

Daniel Hansen og Philip Paag Lund har også bygget en kaffebar i den ene ende af restauranten.

- Det er specialristet kaffe, siger Daniel Hansen.

På disken står der en køkkenvægt, som de vejer kaffen på. De arbejder på at finde den helt rigtige mængde, så kaffetørsten kan blive slukket.

- Vi har nørdet det rigtig meget, afslører Daniel Hansen.

Fra på mandag kommer der til at dufte af kaffe i Dokken allerede fra klokken syv.

- Vi holder åbent fra 7-15 i hverdagene. Vi starter med kaffen og så er der frokostbuffet ved middagstid - og det bliver kræs, siger Philip Paag Lund og fortsætter:

- Og så holder vi selvfølgelig åbent efter aftale med takeaway og selskaber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce