Annonce
Debat

Uanstændig leder anklager jødiske forældre for børnemishandling

Når omskæring finder sted kort tid efter fødslen og udføres i henhold til sundhedsmyndighedernes vejledning, er der tale om et ukompliceret og ufarligt indgreb.

I JydskeVestkysten 26.10 opfordrer chefredaktør Peter Orry Folketinget til at indføre et forbud imod, hvad han betegner som lemlæstelse af drenge i forbindelse med debatten om drengeomskæring. Endvidere argumenterer Peter Orry for, at hvis danske jøder ikke kan acceptere et dansk forbud, må de tage konsekvensen og flytte et andet sted hen.

Lederen giver indtryk af, at jødiske forældre bevidst mishandler deres drengebørn. Det er et ubehageligt og unuanceret synspunkt, som er udtryk for en manglende indsigt i dansk-jødiske forhold og manglende respekt for, at jødiske forældre - i lighed med andre forældre - ønsker at gøre det bedste for deres børn.

Ydermere er det en total mangel på respekt for en dansk religiøs minoritet, der har boet i Danmark i 400 år, og efter bedste evne har forsøgt at bidrage til samfundets udvikling. Den jødiske drengeomskæring er en tradition og et positivt tegn på, at drengens familie ønsker at være en del af den jødiske historie i nutid såvel som i fremtid. Her er altså tale om en central identitetsmarkør, der udgør en hjørnesten i jødisk identitet.

Omskæringsritualet er fremmedartet i Danmark, men er udbredt i store dele af verden. Ca. 1/3 af verdens mænd, deriblandt over 50 pct. af de amerikanske mænd, er omskåret. Det er en absurd fordummende og minoritetsfjendsk holdning, at man bør forlade landet, hvis man som minoritet insisterer på at holde fast i nogle traditioner, som det omgivende samfund har svært ved at forstå og acceptere. Jeg havde nok forventet en mere saglig og nuanceret tilgang til dette emne på lederplads, frem for populistiske budskaber.

Der er ingen sundhedsmæssige årsager, der kan begrunde et forbud mod omskæring af drenge. Når omskæring finder sted kort tid efter fødslen og udføres i henhold til sundhedsmyndighedernes vejledning, er der tale om et ukompliceret og ufarligt indgreb. Alligevel fremføres det ofte af fortalere for et forbud, at der er en kobling mellem drengeomskæring og pigeomskæring. Det har ikke noget på sig. Pigeomskæring er et helt andet indgreb, der medfører meget alvorlige skader og invaliderende senfølger.

At generalisere på baggrund af én læge, der overtræder loven, er dybt problematisk. Det Jødiske Samfund er ligesom alle andre dybt chokeret over de seneste rapporter vedrørende lægen Said El-Batran. Selvfølgelig skal der sættes ind overfor sådanne forhold. Vi håber, at den nye tilsynslov kan være med til at sætte en stopper for brodne kar blandt læger. Men det er jo ikke sådan, at man stopper med at udføre specifikke indgreb, fordi en enkelt læge ikke har udvist den fornødne dygtighed og samvittighedsfuldhed.

Jeg er overrasket over at finde manipulerende og hadfremkaldende synspunkter på lederplads. Den retorik ser man normalt kun på de sociale medier.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce