Annonce
Læserbrev

Uansvarligt, kan vi stille mistillidsdagsorden

Læserbrev: Andre steder ville man fyre de personer, som lagde så urealistiske budgetter og det nytter ikke noget at undskylde sig med, at der findes områder, som generelt er særlig udgift-belastede. Det har man vidst, og kan man ikke se, hvor udviklingen går hen, så må der andre øjne til.

Vi må nu anerkende, at de fleste af vores politikere ikke har formået at stille realistiske budgetter, samtidig har diverse politiske udvalg ikke formået at få selv deres egne budgetter til at holde. Det er useriøst det her Lad det være sagt klart og tydeligt, jeg mener der er forvaltninger som social, skole og ældre der SKAL have de nødvendige midler. Disse skal selvfølgelig heller ikke bare smide om sig med penge.

Det ser ud til, at udvalgene for disse grupper skal have tilknyttet en kontroller, som styrer, hvad der er budgetteret og i det mindste kan informere om de overtræk, der ser ud til at blevet foretaget i disse områder.

Forslag til en løsning. Kolding kommune har nu i mange år villet klare skærene med besparelse, og det må man sige ikke er lykkedes fuldt ud.

Det er derfor en anden vej vi nu må gå, uanset om vi kan lide det eller ej. Vi må have flere indtægter.

Koldings budget er et regnskab, som er til det fælles bedste for hele kommunen. Ikke bare for den enkelte, ikke bare for den enkelte virksomhed, men for alle.

Derfor må alle være med til at løse problemet. Det gøres ved at: hver voksen stiger i skat med 676 kr./år. Dette er det beløb som dækningsbidraget for erhvervslivet udgør/indbygger. hæve dækningsbidrag med de 40 millioner i har nedskåret den med.

Dette gøres indtil tingene er på plads igen. Vi vil ikke acceptere flere besparelser på områder som sociale, skoler, ældre.

Og kan I ikke få tingene til at hænge sammen, må I spare på egne lønninger eller gå af.

Har borgerne egentlig mulighed for at stille et mistillidforslag til visse folkevalgte. Måske skulle det undersøges.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce