Annonce
Haderslev

Endnu en landeejendom raseret af brand

Foto: Local Eyes
En forladt landejendom ved Kastvrå, Sommersted, brændte ned i nat. Den har været brugt til lidt af hvert.
Annonce

Kastvrå: Klokken 21.42 fik politiet tirsdag aften en anmeldelse om brand på Mejerivej ved Kastvrå, Sommersted.

Det var en ubebeboet landejendom, som brændte, og først klokken 03.30 i nat kunne indsatslederen forlade branden. Der foregik onsdag morgen stadig efterslukning.

I løbet af onsdageb sendte politiet sende et hold brandtekniske eksperter ud til stedet for at undersøge brandårsagen nærmere. I første omgang har det ikke været muligt at finde en brandårsag.

- Vi har efterforsket brandårsagen, og det har ikke umiddelbart været muligt at fastslå en brandårsag, siger fungerende vicepolitiinspektør Søren Rønnow.

Der har over en længere periode været en del brande i ubeboede landejendomme, shelters og læskure vest for motorvejen i Haderslev Kommune. Men politiet har på nuværende tidspunkt ingen grund til at kæde dem sammen.

- Vi efterforsker nogle af brandene, fordi nogle af dem var påsatte. Og det er naturligt, at vi i den forbindelse også ser på, om der skulle være sammenhænge. Men på nuværende tidspunkt ser vi ingen sammenhænge, siger Søren Rønnow.

Han understreger, at politiet har hårdt brug for underretninger fra borgerne, hvis der er set noget mistænkeligt i forbindelse med nogle af brandtilfældene.

En række af brande

Der har været en del brande på egnen det sidste års tid. Ikke alle var nødvendigvis påsatte. Her er nogle af dem:

Den 1. april brændte det gamle hotel, der er indrettet til lejligheder, på Kongevej 1.

Et nedlagt landbrug på Sydvej 4 brændte den 2. februar.

Den 20. januar brændte fårenes læskur på Råstedhøjvej.

Dagen før var der brand i nogle skure og en carport med en bil på Tjellesen Schmidts Vej i Tiset.

Den 7. august sidste år var der tre brande. Den største fortærede et lager af hø og halm opmagasineret i det nedlagte teglværk på Skovbrynet 2

Den 12. maj sidste år brændte to shelters ved Gram Slot

Annonce

Brand i et hjørne

Brand og Redning Sønderjylland var ikke helt tryg ved den gamle bygning, da de natten mellem tirsdag og onsdag var på slukningsarbejde med Kastvrå. Jacob Christensen, forebyggelseschef, vil heller ikke komme med gisninger om brandårsagen. Men arnestedet var net at finde.

- Vi kunne konstatere, at branden er opstået på 1. salen i et hjørne på gulvet. Om den er påsat eller ej, lader vi andre om at afgøre, siger han.

Annonce

Gammel hælercentral

Den udbrændte bygning på Mejerivej 1 er det gamle Kastvrå Mejeri. Den har i 2017 og længere tilbage fungeret som hælercentral for tyvebander, der kørte stjålne genstande fra indbrud derud i nattensmulm og mørke. I foråret 2017 gennemførte politiet en aktion og tømte hele bygningen for tyvekoster og gennemførte en række retssager mod nogle af bagmændene.

Men ifølge naboerne har der ingen aktivitet været på ejendommen i årevis.

- Der sker ingenting, og der er mig bekendt heller ingen strøm på ejendommen, så det er jo lidt mærkeligt, hvordan der kan gå ild i den, siger en af naboerne til JV.

Han kan også tilføje, at ejendomme har irriteret lokalområdet i lang tid, og der bliver ikke betalt vandafledning.

I flere år ejede forsvaret bygningen og brugte den som lager. En skrothandler købte den derefter for at indrette lejligheder, men det blev aldrig til noget. Siden blev den hælercentral.

En del vinduer blev muret til af forsvaret.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Foto: Google
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce