Annonce
Sport

UCI udelukker slovensk Bahrain Merida-duo i to år

Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Borut Bozic og Kristijan Koren, henholdsvis sportsdirektør og rytter hos Bahrain-Merida, er udelukket i to år.

Den Internationale Cykelunion (UCI) har udstedt karantæner til de to slovenere Borut Bozic og Kristijan Koren, der begge er tilknyttet Bahrain-Merida-holdet.

De to har begge fået en straf på to års karantæne for at have forbrudt sig mod antidopingreglementet i 2011 og 2012.

Det skriver UCI i en pressemeddelelse.

De er fældet på baggrund af oplysninger fra den såkaldte "Operation Aderlass" (Operation Åreladning, red.), der mistænker en række slovenere i cykelsporten.

Bozic indstillede sin aktive karriere i 2018 og er nu sportsdirektør hos Bahrain-Merida.

Samme sted har Kristijan Koren været aktiv i denne sæson. Tidligere på sæsonen blev han hevet ud af Giro d'Italia, da de østrigske myndigheder indleverede oplysninger fra "Operation Aderlass".

Nu står det klart, at han forbrød sig mod antidopingreglerne i 2011 og 2012, da han kørte for Liquigas. Bozic tørnede ud for Astana, da han brød reglerne i 2012.

Koren må nu ikke deltage i professionelle løb i to år, mens Bozic i samme periode ikke kan fungere som sportsdirektør.

/ritzau/

Annonce
UCI udelukker slovenere
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce