Annonce
Kultur

Ud i verden med Danmarks store arkæologer

Karl Frederik Kinch, fotograferet på Lindos-borgen sammen med sin kone, maleren Helvig Amsinck. Hun var med på ekspeditionen til den græske ø, hvor hun bl.a. havde til opgave at tegne fundene. Det endte i 1903 med et ægteskab. Foto fra bogen
Ny bog tager sin læser med til udgravninger i primært landene omkring det østlige Middelhav. Her er bl.a. historien om, hvordan danske K.F. Kinch var med til at skabe en af Rhodos' meget besøgte seværdigheder.

En uges ferie på Rhodos vil, hvis du er til blot lidt mere end sol og strand, inkludere et besøg i Lindos med en tur op til byens borg, der også rummer en gammel helligdom fra først i 900-tallet f.Kr. med bl.a. resterne af et Athena-tempel.

Har du læst plancherne på stedet, vil du helt sikkert ranke ryggen lidt. For den danske arkæolog Karl Frederik Kinch spillede en hovedrolle, da resterne af templet og de andre bygningsværker på toppen af klippen ved Lindos i 1902-1904 blev gravet ud.

Fascinationen af fortiden havde Kinch med fra Ribe, hvor han voksede op sammen med en historisk interesseret far, der bl.a. udgav et større værk om byens topografi og historie.

Hvordan det kom sig, at filologen og arkæologen fra Ribe endte med at stå for "det første større danske udgravningsprojekt i middelhavsområdet", kan man læse mere om i en nyudgivet bog, "Store danske arkæologer".

Annonce
Udsigten fra huset, hvor K.F. Kinch boede i 1903-1904. I baggrunden klippen med borgen, hvor han ledede udgravningerne. I dag troner klippen og borgen stadig over en by, hvis midte ikke har ændret sig meget siden dengang. Foto fra bogen

Fortidens byer

Ribe spiller med ikke kun, når det gælder K.F. Kinch. Bogen slutter med et større kapitel om de senere års mange udgravninger i den historiske by. For samtidig med at hylde de store arkæologer rettes fokus mod deres jagt på fortidens byer.

Efter et indledende kapitel, som bogens to redaktører, Eva Mortensen og Rubina Raja, står for, overlades siderne til skiftende fagfolk og deres beretninger om de store: P.O. Brøndsted - skanderborgenseren, der i 1811-1812 stod bag de første danske udgravninger i Grækenland, K.F. Kinch, som ud over Lindos bl.a. udforskede den nordgræske halvø Chalkidike, Harald Ingholt, som i 1920'erne og 1930'erne arbejdede i det nu smadrede Palmyra i Syrien, randrusianske Frederik Poulsen, som i samme tidsrum sammen med Ejnar Dyggve gravede i den vestgræske by Kalydon, Aarhus Universitets P.V. Glob og hans ekspeditioner i 1950'erne til Bahrain og oldtidsbyen Dilmun, også fra Aarhus og byens universitet P.J. Riis, som i 1950'erne og 1960'erne satte sine spor i de syriske byer Hama og Tell Sukas, samt Aarhus-professoren Kristian Jeppesen og hans indsats i Bodrum på den tyrkiske vestkyst, som fra 1950'erne og seks årtier frem dominerede hans karriere som forsker.

Det hele sluttes af på dansk grund med beretningen om udforskningen af Ribes fortid, skrevet af Morten Søvsø, overinspektør ved Sydvestjyske Museer.

Gavmildt illustreret

Med 10 forskellige forfattere indblandet, bliver set springende punkt (som altid i denne slags bøger), om nogle falder igennem eller helt ved siden af. Svaret bliver et klart nej. De ni kapitler er karakteriserede ved at være indbydende at læse. Man bliver som ikke-historiker klogere uden at blive talt ned til, og de banebrydende arkæologer træder levende frem på siderne, bl.a. med de mange besværligheder, som ikke mindst de tidligste af dem måtte slås med.

Det hele følges på vej af gavmildt mange illustrationer - inklusive mange kort, som betyder, at geografien hele tiden er på plads.

Herfra skal kort sagt lyde en ubetinget anbefaling - og det gælder for alle de andre i bogen som med Kinch, at de danske arkæologer er nået imponerende vidt omkring. Vi kan ranke ryggen ikke kun på Lindos-klippen, men også mange andre steder.

Eva Mortensen og Rubina Raja (red.):

"Store danske arkæologer - På jagt efter fortidens byer"

299 sider

Aarhus Universitetsforlag

P.O. Brøndsted, som kom til verden i præstegården i Fruering ved Skanderborg, stod i 1811-1812 for den første danske udgravning i middelhavsområdet - "og måske også den første systematiske byudgravning overhovedet i Grækenland", som det siges i bogen. Det skete på øen Kea sydøst for Athen. Han blev lokket til øen af bl.a. beretninger om dette løve-monument, dateret til omikring 600 f. Kr. Foto fra bogen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kom og få et konfirmationssæt

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce