Annonce
Tønder

Ud med siddepladserne: Biografens lille sal er uden stole

Biografen 1&2's ejer, Frank Knudsen, har sendt de grønne biografstole på pension efter mindst 19 års tro tjeneste. De har gjort det godt, men en udskiftningen er tiltrængt, erkender biografejeren. Foto: Martin Franciere
Biografen 1&2 i Tønders lille sal, sal 2, er blevet ribbet for stole og inventar. Nye bløde stole venter i kulissen - de installeres sidst på ugen.

TØNDER: Der er blevet tomt og mørkt i Biografen 1&2's lille sal i Tønder.

I løbet af søndagen blev de gamle, olivengrønne polstrerede biografstole revet ud for at give plads til nye, bordeauxrøde stole, med større livvidde. Hvor mange år de gamle stole har på bagen, ved biografejer Frank Knudsen ikke, men:

- De var her, da jeg kom i 2001. De har gjort det godt - udskiftningen er hårdt tiltrængt, siger han.

I det tidligere mørke var en gulvlægger fra Ole "Gardin" Langelund Larsen mandag ved at fjerne de sidste rester af det skotskternede gulvtæppe, der ifølge håndværkeren har mindst 30 år på bagen. Der skal lægges nyt tæppe, inden de nye stole kommer.

- Stolene kommer enten på torsdag eller fredag. Vi har fjernet 54 stole, og der kommer 38 nye ind, siger Frank Knudsen og fortæller, at de nye stole bliver bredere med bedre benplads. Stoffet er fremstillet af dansk uld.

- Det er lækkert at sidde i, konstaterer biografejeren.

Annonce

De var her, da jeg kom i 2001. De har gjort det godt - udskiftningen er hårdt tiltrængt.

Frank Knudsen, ejer af Biografen 1&2 i Tønder

Småmønter under stole

For godt to år siden var sal 1 gennem den samme transformation. Her kom nye sæder, borde og ekstra benplads, og nu er turen altså kommet til sal 2 - dog bliver her ingen borde.

Under arbejdet godt gemt under de gamle stole i revner og sprækker dukkede lidt småmønter op, fortæller Frank Knudsen, der ellers ikke har været udsat for uventede overraskelser i forbindelse med renoveringen. De få småmønter gør hverken fra eller til for Frank Knudsen, som fortæller, at opgraderingen kommer til at løbe op i 220.000 kroner.

Men hvorfor udskifte inventar i de mørke publikumsvenlige vintermåneder?

- Der er altid stille ugen efter vinterferien, konstaterer biografejeren.

Slut for Onkel

I slutningen af ugen skal den nye og opgraderede filmsal med nye bløde sæder og ekstra lydisolering stå klar.

- Folk efterspørger komfort og ekstra benplads. Det ønske efterkommer vi nu. Det er vi nødt til, har Frank Knudsen tidligere fortalt til JydskeVestkysten.

At biografen i denne uge må nøjes med én sal, gør ikke så meget lige nu. Frank Knudsen fortæller, at den lokalt indspillede Onkel med lokale amatørskuespillere i bærende roller har kørt i biografens mørke siden 14. november, at og at den blev vist sidste gang søndag.

Onkel og andre tilskuermagneter har sidste år sikret knap 30.000 solgte billetter i Biografen 1&2. Forhåbentlig vil det nye, bløde stole og gode film også i mange år fremover sikre filmelskere gode oplevelser i mørket. For det er jo dér, at film skal ses.

I biografen 2' sal arbejder en håndværker på højtryk med at fjerne det gamle skotskternede tæppe, der har 30 år på bagen. Især under stolenes sokkel er tæppet nærmst groet fast til gulvet, så de skrappe midler skal i brug. Foto: Martin Franciere
Disse biografstole har sikret mange spændende oplevelser til de gæster, der har siddet på dem gennem årene. Men nu er de sendt på pension af biografejer Frank Knudsen. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce