Annonce
Ringkøbing-Skjern

Ud med snøren: Disse 15 steder må du fiske gratis i Ringkøbing-Skjern

Der er rig mulighed for at komme ud med snøren i Naturens Rige, uden man skal betale for andet end det statslige fisketegn. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Der er rig mulighed for at fiske (næsten) gratis i både kommunale og statslige vande i hele kommunen.

RINGKØBING-SKJERN: Hvis man er i tvivl, om Ringkøbing-Skjern er et godt sted at fiske, så kan man bare tage et kig på kommunevåbnet: En springende laks gør det klart, at her er der fisk at fange.

Man kan dog langt fra bare trække en gammel sweater på, lade skægget så og så smide snøren i vandet, for mange steder kræver det speciel tilladelse at fiske - ofte mod betaling.

Enten er der tale om private put-and-take-søer, eller også har en lystfiskerforening fiskeretten på et bestemt stykke å. Det gælder for eksempel Skjern Å.

Dags- og ugekort til disse steder kan ofte være en bekostelig affære, der løber op i flere hundrede kroner, og det kan måske afskrække nogle fra at pakket grejet og tage på fisketur. Måske vil man lige ud og se, om lystfiskerlivet er noget, det tiltaler en, inden man investerer i medlemskab af en forening.

Annonce

Husk fisketegnet!

Der findes imidlertid en lang række vandløb og søer rundt om i Naturens Rige, som enten staten eller kommunen ejer, hvor man kan sætte krogen i vandet uden at skulle købe et fiskekort. Desuden gælder det, at man ikke skal have fiskekort for at fiske i saltvand, så der er frit fiskeri langs Vestkysten.

Selvom der er mange offentlige steder, hvor man ikke skal betale en forening for at få lov til at fiske, skal man dog stadig have et gyldigt fisketegn, som staten udsteder. Indtægterne går blandt andet til udsætning af fisk i vandløb og søer samt vandløbsrestaurering.

Prisen er 40 kroner for et dagskort, 130 kroner for et ugekort og 185 kroner for et årskort. Personer under 18 år samt personer over pensionsalderen må dog fiske uden fisketegn. Fisketegnet kan købes på hjemmesiden fisketegn.dk, i postbutikker og nogle turistkontorer, campingpladser, fiskesportsbutikker, som kan ses på samme hjemmeside.

Vær opmærksom på regler

Med fisketegnet i hånden er det bare at begive sig af sted i den grønne natur med fiskestangen over skulderen. Men inden krogen rammer vandet, er det dog lige endnu en ting, man skal være opmærksom på.

Man kan nemlig ikke bare hive fiskene op uden videre. Det er eksempelvis ikke tilladt at benytte en båd til fiskeriet, ligesom det er forbud at forfodre for at lokke fisk til. Desuden skal man overholde fredningstider og mindstemål for hver enkelt fiskeart. Alle regler kan ses naturstyrelsens hjemmeside under ”lystfiskeri og fisketegn”.

Her kan du fiske frit

Naturstyrelsen har 115 fiskeområder fordelt over hele landet. To af disse ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det drejer sig om Kulsøen ved Troldhede, hvor fiskeri er tilladt på noget af bredden, samt langs den nordlige bred af Sydlige Parallelkanal fra broen syd for Skænken Sø til Skjern Å. Begge steder kan ses nærmere beskrevet på naturstyrelsens hjemmeside som beskrevet ovenfor.

Ringkøbing-Skjern Kommune råder over 13 områder, hvoraf nogle er delt ind i forskellige zoner. Disse steder er:

  • Søområdet ved Ganer Å og Kirke Å
  • Tarm Møllebæk
  • Tarm Bybæk
  • Hoven Å
  • Egeris Mølleå
  • Herborg Bæk
  • Vorgod Å
  • Hover Å
  • Tim Å
  • Ganer Å
  • Kirke Å
  • Videbæk Anlæg
  • Anlægget i Lem

Der gælder individuelle regler for hvert sted, og hvor man må fiske. Dette samt detaljerede kort kan findes på rksk.dk ved at søge på ”gratis fiskeri”.

Og så er der ikke meget andet at sige end knæk og bræk!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Vejen

Købmand fik sur smiley og en bøde

Annonce