Annonce
Esbjerg

Udbud faldt til jorden: Pludselig står historisk højskole uden købere

Palle Storinggaard, indehaveren af ECH Park, er også ude at udbuddet omkring det kommunale salg af den tidligere Esbjerg Højskole. Arkivfoto
PL Hotels A/S trak sig, og overraskende er den nuværende ejer af ECH Park også ude af udbuddet om det kommende ejerskab af den tidligere Esbjerg Højskole. Dermed er salget faldet til jorden, og ejeren, Esbjerg Kommune, går nu i tænkeboks.

Esbjerg: Det kommunale udbud af de gamle højskolebygninger med tilhørende matrikel og forplads på hjørnet af Stormgade og Spangsbjerg Kirkevej er faldet til jorden med et brag.

Området, der tidligere husede Danmarks ældste arbejderhøjskole, og hvorfra den nuværende lejer af den tidligere arbejderhøjskole, Palle Storinggaard, driver hotel- og konferencecenter under navnet ECH Park, bliver således ikke solgt i denne omgang. Dermed ryger foreløbig også de kommunale drømme om en ny bolig- og hotelbebyggelse.

- Situationen er den, at vi havde fået ét tilbud ind, da budfristen udløb, og da vi havde gennemgået det, måtte vi konstatere, at det ikke imødekom de konditioner, vi havde stillet op. Det efterlader os i en situation, hvor vi ikke får solgt de gamle højskolearealer i denne omgang. Det betyder endvidere, at vi må gå i tænkeboks og finde ud af, hvad vi så skal gøre. Der er flere muligheder, som det til sin tid vil være op til økonomiudvalget at vælge imellem, siger direktøren for Teknik & Miljø, Erik Jespersen, Esbjerg Kommune og fortsætter:

- Vi kan selvfølgelig udbyde det igen på samme betingelser og håbe, der kommer andre, men gennem processen har vi nok fået en fornemmelse af, at markedet har et andet billede af situationen, end vi havde håbet. Vi kan også udbyde et mindre areal, eller vi kan helt afstå fra at sælge. Under alle omstændigheder skal situationen revurderes, siger Erik Jespersen.

Annonce

Kort om

  • Esbjerg Højskole blev kommunal ejendom i sommeren 2012 få måneder efter, at højskolen gik konkurs.
  • Esbjerg Højskole, der udgør en markant del af den gamle Esbjerg Kommunes arbejderhistorie, blev sidenhen lejet ud til Palle Storinggaard, der fra 2013 begyndte at drive konferencehotel fra adressen.

For stor usikkerhed

JydskeVestkysten kunne forleden fortælle, at selskabet PL Hotels A/S, der ejer Hotel Britannia, Hjerting Badehotel og Hotel Arnbjerg i Varde, kort før udbudsfristen trak sit tilbud.

Tilbage var alene Palle Storinggaard, som oplyser, at han havde indgivet to bud, hvoraf han trak det ene tilbage kort før fristen. I stedet endte kommunen med et ”alternativt bud”, hvor Storinggaard selv ville forestå en tocifret millionrenovering af hovedbygningen, og samtidig lade kommunen forsøge at sælge byggeretten til en anden interesseret, der vil bygge hotel, ferieboliger, lejligheder. Dette blev dog som nævnt afvist, fordi det ganske enkelt var uden for udbudsmaterialet.

- Årsagen til, at jeg ikke har budt ind på det oprigtige udbud, er dels usikkerheden omkring de mange mulige hoteludvidelser i Esbjerg samt at økonomien i projektet er blevet væsentlig dyrere, oplyser Palle Storinggaard.

Uændret drift

Ejeren af ECH Park fortæller desuden, at der er stillet spørgsmålstegn ved flere elementer i økonomien, ligesom de finansielle krav til henholdsvis kreditforening, bank og vækstfond er blevet strammere. Disse var med i hans finansielle pakke sammen med fire unavngivne, lokale investorer.

- Jeg har fået fremlagt analyser, som peger på, at det, som jeg gør i dag, nok er det bedste for ECH Park dog under forudsætning af en renovering af hovedbygning og værelser, fortæller Storinggaard.

Han har fortsat en lejeaftale med Esbjerg Kommune som er uopsigelig i de næste syv og et halvt år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce