Annonce
Sønderborg

Uddannelser gør sig klar til nye covid-19-restriktioner

Sønderborg Statsskole er forberedt på skrappere covid-19-restriktioner, men gennemfører foredrag med USA-ekspert Jørn Brøndal. Det sker dog ad to omgange for at begrænse antallet af elever, der er samlet på ét sted. Foto: Henrik Rath
Gymnasierne og erhvervsuddannelser i Sønderborg er klar med mundbind, mindre grupper og andre forholdsregler i kølvandet på nye restriktioner. EUC Syd er i forvejen hårdt ramt af mangel på udenlandske studerende.
Annonce

Sønderborg: Torsdag 29. oktober trækker danskerne for alvor i mundbind i blandt andet butikker og det offentlige rum - indendørs.

Desuden bliver det fra samme dag også krav om brug af mundbind eller visir i lokaler på ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser i visse situationer. Byens gymnasier og erhvervsuddannelser har de seneste dage derfor været i fuld gang med at indrette sig på de mere stramme regler.

- Vi er fuld i gang med at sikre at lærere og elever omhyggeligt overholder ministeriets nye regler. Lige nu handler det mest om at elever og ansatte skal bære mundbind eller visir, når de er på vej til og fra for eksempel undervisningen, fortæller Anders Stubkjær, lektor og kommunikationsmedarbejder på Sønderborg Statsskole.

Skolen forventer at gennemføre arrangementer inden for de skærpede retningslinjer med afstand, afspritning og mundbind, hvis påkrævet. Onsdag gennemføres således et foredrag ad to omgange med USA-ekspert Jørn Brøndal for at dele holdene op.

Annonce

Ekstra indkøb

På Business College Syd (BC Syd), hvor blandt andet Det Blå Gymnasium holder til, er der indkøbt ekstra mundbind, så man har et nødlager. Endvidere er der indkøbt visir til alle medarbejdere.

- Vi holder eleverne klassevis, men desværre har vi måtte aflyse en del sociale arrangementer på grund af restriktionerne. Vi må tænke kreativt. Blandt andet har vi haft et indlæg om tobak. Det kunne kun overværes af fire klasser fysisk i vores store auditorie, mens de øvrige elever så det på storskærm i klassen. Her havde de mulighed for at stille spørgsmål, som Peter så svarede på i auditoriet. Vi planlægger flere lignende ting, siger direktør Bente Esbensen Jensen, BC Syd.

Også på Alssundgymnasiet (AGS) betyder de strammere regler, at elever og ansatte skal bære mundbind eller visir på skolens fællesområder. Har en underviser mere end to klasser eller hold om dagen, skal underviseren også bære mundbind eller visir under selve undervisningen.

- Vi har i forvejen været underlagt strenge sikkerhedskrav, så de nye regler ændrer ikke på vores begrænsede muligheder for at holde sociale arrangementer, studieture med mere for vores elever. Det var i forvejen aflyst, men det er klart at den nye stramning generelt i samfundet anvendes som en reminder til vores elever. Vi har i den forbindelse et stort ansvar som "dannende institution", siger rektor på AGS, Jeppe Kragelund.

Annonce

Ingen fra udlandet

På EUC Syd, der tæller end lang række erhvervsuddannelser og teknisk gymnasium, er man i forvejen særlig hårdt ramt af covid-19, da der mangler mellem 300 og 400 elever fra primært Frankrig og Tyskland. Mange af dem er indskrevet som del af studieophold under EU's Erasmus-program.


Vi må tænke kreativt. Blandt andet har vi haft et indlæg om tobak. Det kunne kun overværes af fire klasser fysisk i vores store auditorie, mens de øvrige elever så det på storskærm i klassen.

Direktør Bente Esbensen Jensen, BC Syd.


- Vores arrangementer i Unesco-skolenetværket er også aflyst. Det gode er, at man politisk prioriterer at gennemføre undervisningen af hensyn til eleverne. Lærerne opfordres til at arbejde hjemmefra så meget som muligt undtaget selve undervisningen. Der er krav om mundbind på alle fællesarealer, forklarer vicedirektør i EUC Syd, Hans Lehmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce