Annonce
Esbjerg

Uddannelses-delegation i audiens på Christiansborg

Jesper Frost Rasmussen (V) skal sammen med borgmesterkollega Erik Buhl (V) og repræsentanter for erhvervs- og uddannelsesmiljøet til Christiansborg på tirsdag for at tale Esbjergs sag. Arkivfoto.
To borgmestre samt erhvervs- og uddannelsesfolk har fået foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på Christiansborg. Her taler delegationen området sag og forsøger at skaffe jura-uddannelsen til byen.
Annonce

Esbjerg Kommune: Tirsdag drager en delegation fra Esbjerg-Varde til Christiansborg, hvor Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har sat tid af til at høre fortællingen om den brændende platform, som Esbjerg Kommune står på i forhold til stagnerende indbyggertal og den uddannelsesmæssige svage fødekæde til områdets erhvervsliv.

Delegationen består af borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og borgmesterkollega og partifælle Erik Buhl fra Varde, direktør for Business Esbjerg, Susanne Nordenbæk, advokat og partner Peter Kirk Larsen, Kirk Larsen & Ascanius, chefadvokat Martin Bondesen fra Det Faglige Hus og Ole Skøtt, campusleder på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Pointerne

  • Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har især tre pointer, når delegationen tirsdag mødes med Uddannelses- og Forskningsudvalget. De er:
  • Behovet for juridiske kompetencer er stærkt stigende i Sydvestjylland.
  • Uddannelse er meget centralt placeret i Esbjerg kommunes Vision 2025.
  • Der er opbakning fra kommunerne, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne til at gøre Esbjerg til endnu mere attraktiv uddannelsesby. Education Esbjerg er det nyeste ambitiøse initiativ.
Annonce

Millionstøtte

Det var helt tilbage i foråret, at man anmodede om foretræde i et forsøg på at skaffe jura-uddannelsen til Esbjerg, men så indtraf folketingsvalget, regeringsmagten skiftede hænder og sidenhen er uddannelser som helhed kommet på tapetet i en noget anden og større skala. Som JydskeVestkysten tidligere har kunnet fortælle, har erhvervslivet og de større erhvervsvirksomheder slået alarm på byens vegne, fordi de er bekymrede for stagnationen i kommunens indbyggertal, og samtidig er væksten i søgningen til de videregående uddannelser gået i stå.

To topchefer, Henrik Uhd Christensen, administrerende direktør i Viking Life-Saving Equipment A/S, og Søren Nørgaard Thomsen fra Blue Water Shipping A/S, har desuden sat handling bag de bekymrede ord og bidrager hver især med en million kroner til det, de med en arbejdstitel har valgt at benævne Education Esbjerg – en indsats, der skal styrke Esbjerg som en stærk uddannelses- og studieby.

Annonce

Få midler

Også flere andre Esbjerg-virksomheder har givet tilsagn om støtte fra 10.000 kroner til en halv million kroner, og bidragene kommer kort efter et møde forleden med deltagelse af virksomhedsledere, politikere, repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og byens fonde. Ved den lejlighed gav borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) på byrådets vegne tilsagn om fem millioner kroner. Løftet blev givet under forudsætning af, at erhvervsliv og fonde bidrager tilsvarende, men hos erhvervslederne rækker ambitionerne videre, og målet er et noget højere beløb.

- Der er heldigvis en masse initiativer i gang på uddannelsesfronten - dels er der nedsat en styregruppe, dels er der grøde i indsamlingen af midler til en fælles og større indsats, og alt det vil vi gerne fortælle udvalget om samtidig med, at vi gør klart, at vi står på en brændende platform. Vi ønsker at sende et signal til Folketinget om, at det er afgørende, at der er uddannelsesmuligheder i hele landet, og det bør der findes penge til, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Han tilføjer samtidig, at SDU vurderer, at det vil koste omkring 15 millioner kroner årligt at have eksempelvis en jura-uddannelse i byen.

- Med få midler kan man altså understøtte et stort behov på den front. Det er ikke alene de private virksomheder, men også de statslige styrelser, der er flyttet ud i landet, der skal bruge de kompetencer, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce