Annonce
Tønder

Uddannelsesmessen i Tønder har vokseværk

Uddannelsesmessen i Tønder bliver endnu større. Arkivfoto: Claus Thorsted
To haller må tages i brug, fordi flere og flere har meldt sig til med stande på årets uddannelsesmesse 9. oktober. 63 har allerede meldt sig til.

Tønder: Der er blevet tænkt nyt for at gøre uddannelsesmessen endnu mere attraktiv for de unge i Tønder Kommune. Og de nye tiltag har allerede skabt en markant større interesse for messen, der holdes 9. oktober.

Tidligere var uddannelsesmessen kun for elever på 9. og 10. årgang, men i år har Tønder Kommune også inviteret 8. årgang, elever fra ungdomsuddannelsernes GF1, kompetencecenteret, elever syd for grænsen, samt et udpluk af de efterskoler i nabokommunerne som traditionelt har elever fra Tønder kommune.

- Vi var egentlig ret glade for uddannelsesmessen som den var, men kunne samtidig også mærke, at der var brug for lidt finpudsning, så messen sad lige i skabet. Med de nye tiltag, er jeg overbevist om, at vi får skabt et endnu bedre tilbud til både de unge, skolerne og virksomhederne, fortæller en glad formand for Ungeudvalget i Tønder Kommune, Allan Skjøth, i en pressemeddelelse.

Blandt de nye tiltag er nye og forbedrede åbningstider, mødepligt for 9. og 10. årgang sidst på dagen samt undervisningsmateriale allerede fra 8. klasse, i stedet for kun 9. og 10. klasse

Det er arrangørernes ambition, at de nye tiltag vil gøre at endnu flere unge får bedre vejledning og mere inspiration fra det store udbud af uddannelsesinstitutioner og private og offentlige arbejdspladser.

På standene kan de unge gå på jagt og blive inspirerede, uanset om de er på udkig efter den helt rigtige uddannelse, den helt rigtige elevplads eller få ideer til hvor erhvervspraktikken i 9. klasse skal foregå.

Et af formålene med at ligge mødepligten for de unge sidst på dagen, er at få forældrene med til messen, så forældrene også bliver klædt på til at kunne snakke uddannelse og karriere med deres unge.

- Forældrene har en vigtig rolle at spille, når de unge skal spore sig ind på, hvad de kunne tænke sig at lave. Og her er messen også et rigtig godt tilbud, hvor både forældre og børn kan finde inspiration, siger Allan Skjøth.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce