Annonce
Esbjerg

Uddannelsessted i Esbjerg i fare: Trues igen af millionunderskud

Der skal ske noget, hvis AMU-Vest og hele erhvervsuddannelsessystemet skal overleve, som vi kender det i dag, mener direktør for AMU-Vest, Torben Pedersen. Arkivfoto.
Uddannelsesinstitutionen AMU-Vest forventer underskud på omkring tre-fire millioner kroner i 2019 og situationen er uholdbar, siger direktør Torben Pedersen. Kommende besparelser vil sætte fart i den nedadgående spiral, og enden for AMU-systemet er nær, advarer han.

Esbjerg: AMU-Vest i Esbjerg - et af Vestjyllands førende centre for voksen- og efteruddannelse - kæmper for sin fortsatte eksistens.

Lige nu ser skolens bestyrelse og direktør ind i et underskud for 2019 på anslået tre-fire millioner kroner, og derfor er ledelsen på AMU-Vest i gang med at forberede sig på endnu en sparerunde, der har potentiale til at ramme medarbejderstaben på 70 ansatte og udbuddet af kurser hårdt. Situationen er uholdbar, konstaterer direktør Torben Pedersen:

- Aktiviteterne udvikler sig ikke som planlagt. Den trepartsaftale, som den tidligere regering indgik med arbejdsmarkedets parter for to år siden og som skulle sende flere voksne på skolebænken, er ikke slået igennem, og vi ligger stadig lavt på antallet af elev-uger. Ovenikøbet ser vi ind i øget konkurrence på udbuddet for transport-, gaffeltruck- og lagerkurser, fordi der er åbnet for et større antal udbydere, og det presser os ind i 2020, fordi vi vil få en mindre del af kagen. Vi har simpelthen svært ved at udarbejde et budget, der hænger sammen, siger han.

Annonce

Kort om

  • Når AMU-Vest er færdig med regnskabsåret 2019, vil de seneste fem år udvise et samlet underskud på mere end 13 millioner kroner. I et forsøg på at minimere underskuddet har AMU-Vest flyttet FGU ind i et lejemål i AMU-bygningerne, men det har ikke frembragt et budget for 2020, der er i balance.
  • AMU-Vest har oplevet et fald i aktiviteten fra godt og vel 20.000 elev-uger i 2009 til et forventet antal på 10.500 elev-uger i 2019.
  • To AMU-direktører, heriblandt Torben Pedersen, har haft foretræde for Folketingets Børn & Undervisningsudvalg, hvor de har opridset konsekvenserne af at ignorere AMU-systemets behov for en håndsrækning: Det bliver sværere for de kortuddannede at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet, manglen på kvalificerede medarbejdere vil medføre øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og arbejdsmarkedsuddannelserne ophører, hvorved det uddannelses- og beskæftigelsespolitiske redskab forsvinder fra den politiske ”værktøjskasse”.

Luksus-fælden

For to år siden råbte AMU-Vest også vagt i gevær, og dengang blev løsningen en kombination - trepartsaftalen og et lån på fem millioner kroner fra Undervisningsministeriet. Lånet skal betales tilbage fra 2021.

- Men vi kan ikke blive ved med at låne penge og risikere at ende som en AMU-udgave af Luksusfælden. Og lånet hjalp os ikke til en anden indtægts-situation, siger direktøren, der tilføjer, at det udskældte omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelserne, der fjernes fra 2020, heller ikke er en kompensation, der for alvor batter:

- Vi har 10.500 elev-uger i 2019 mod 20.000 elev-uger i 2009. Det er næsten en halvering på 10 år, og det ville give de fleste virksomheder udfordringer. På landsplan er beskæftigelsesindsatsen reduceret med 30-40 procent og hos os er det fra 2018 til 2019 faldet med 30 procent, og det fald alene er væsentligt flere penge, end vi får retur ved at omprioriterings-bidraget sløjfes. Vi er i gang med at se på mulige besparelser, men så er der ting, vi ikke længere kan, og dermed er vi i en nedadgående spiral.

Regulær katastrofe

Torben Pedersen efterlyser politisk vilje for at sikre AMU-centrenes overlevelse.

- Der skal findes en anden driftssituation inden for maksimalt to-tre år, hvis vi skal overleve. Men i regeringens finanslovsforslag er der afsat 50 millioner kroner til nødlidende VUC-afdelinger og De Radikale har fremsat krav om yderligere 30 - noget tilsvarende er aldrig sket på AMU-området. Ingen har tilsyneladende løst til at lægge en årepresse på vores åreladning, siger han.

Hos firmaet All Nrg, tidligere Q-Star, siger direktør Henrik H. Hansen, der også sidder i AMU-Vests bestyrelse, at det for firmaet vil være en regulær katastrofe, hvis det skulle ende med en lukning.

- Vi bruger AMU-Vest voldsomt meget, og vi vil slet ikke kunne uddanne vores folk på samme måde, som vi gør i dag, siger Henrik H. Hansen, der vurderer, at omkring 70 procent af hans ansatte er igennem AMU-Vest.

Også firmaer, som Muehlhan og Semco Maritime vil blive hårdt ramt, hvis AMU-Vest må lukke.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce