Annonce
Erhverv

Uddeler om kritik: Vi trækker kunderne til. Udnyt det.

Det er fire år siden, Nielsens Bageri flyttede ind hos SuperBrugsen i Padborg. Til foråret skal der et nyt logo på facaden, når Padborg Apotek flytter ind. Foto: Bo Nielsen
Det er erhverv, underforstået, at så må man tænke på sig selv, lyder det fra SuperBrugsens uddeler, Peter Damgaard Madsen, der mener, butikkerne i Padborg Torvecenter skal blive bedre til at udnytte den kundestrøm, hans butik genererer.

Padborg: Det har givet lidt juleknas i forholdet mellem SuperBrugsen og de øvrige butikker i Padborg Shopping, at brugsen har fået held til at lokke Padborg Apotek indenfor. De tror ikke på brugsuddelerens kommentar i den anledning.

- Sammen vil vi sikre en stor kundestrøm til torvecentret, som forhåbentligt vil styrke de omkringliggende butikker, sagde Peter Damgaard Madsen.

Han ser sin butik som en handelsdynamo i området.

- Vi var så uheldige at måtte holde helt lukket i en uge i 2017 på grund af en rotte. Det syntes de andre (butikker, red.) heller ikke var sjovt. En rigtig stor årsag til deres kundestrøm i dag er, at brugsen ligger, hvor den ligger, mener Peter Damgaard Madsen.

- Vi bliver også nødt til at udvikle os. Vi kan ikke bare sidde stille og lade fremtiden køre uden os, og jo stærkere vi er, jo stærkere er torvecentret, slår han fast.

Annonce

De (torvecentrets butikker, red.) skal lære at udnytte den kundestrøm, der er herovre, og få det bedste ud af den.

Peter Damgaard Madsen, uddeler, SuperBrugsen i Padborg

Mindst 1500 om dagen

Kan du forstå, hvis butikkerne i Padborg Shopping er lidt små-mopsede over, at det kommer som lyn fra en klar himmel?

- Jeg kan forstå, de er trætte af beslutningen, men det er ikke folketing eller socialt, det er jo erhverv, det her, så bliver man somme tider nødt til at holde aftaler tæt til kroppen, indtil de er gået igennem, forklarer Peter Damgaard Madsen, der kommer med en opfordring til de handlende i torvecentret:

- De skal lære at udnytte den kundestrøm, der er herovre, og få det bedste ud af den. Med den her løsning ved jeg, der kommer til at være minimum 1500 kunder på min parkeringsplads hver dag. Så må de have knækket koden til, hvordan de får dem lokket over til sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding For abonnenter

Efter forligsbrud: SF og Enhedslisten på vej ud i det politiske mørke

Annonce