Grindstedforureningen: Der var ingen hjælp at hente hos Region Syddanmark, da to forskere i december 2018 bad om hjælp til at søge fondsmidler til at undersøge en mulig sammenhæng mellem det høje antal ALS-patienter i Grindsted og generationsforureningen fra det tidligere Grindstedværket.
Det fremgår af en aktindsigt, som Avisen Danmark er besiddelse af, hvor koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen afviser at lade regionen stå som medansøger på en ansøgning til det såkaldte Novo Nordisk Tandem Programmet.
"Som region er vi forpligtigede til at følge regionsrådets beslutninger. Vi kan derfor ikke indgå i nogle ansøgninger, før regionsrådet har taget en ny beslutning om en udvidet undersøgelse af Grindsted-borgerne, selvom jeg gerne ville støtte jeres ansøgning", lyder det svar, som Kurt Espersen giver forskerne i en mail giver på årets sidste dag af 2018 - knap en uge inden ansøgningsfristen.
Forskeren fra Københavns Universitet, som er afsender på forespørgslen og har speciale i neurologiske lidelser, henvendte sig ellers allerede 4. december 2018 i en mail, hvori vigtigheden af regionens blåstempling fremhæves.
"Vi tror, at vores ansøgning vil blive meget stærkere, hvis I støtter os med et brev eller deltager, hvis det er muligt."
Ikke orienteret
Nu viser det sig, at regionens politikere ikke blev orienteret om forskernes henvendelse. Det bekræfter koncerndirektør Kurt Espersen over for Avisen Danmark.
- I det her tilfælde havde vi en helt klar beslutning fra vores regionsråd om, at vi lavede en fase 1-undersøgelse, og hvis den viste nogle foruroligende resultater, så ville vi gå i gang med en fase 2. Det havde vi et klart mandat til fra vores politikere, og derfor ville en støtteerklæring og en involvering af politikerne på det her tidspunkt ikke været noget, vi ville gøre normalt, siger han.
Det mener regionsrådspolitiker og medlem af sundhedsudvalget Villy Søvndal (SF) imidlertid ikke er tilfredsstillende argumenter. Ifølge ham burde regionen have hjulpet forskerne med at få støtte til deres sundhedsundersøgelse.
- Jeg synes, at vores interesse er, at vi får så stor viden som overhovedet muligt på det her område. Når nogle tilbyder hjælp, så synes jeg umiddelbart, at man skal sige ja til det, siger han.
- Vi kunne godt have kørt de to spor parallelt. Vi kunne afslutte fase 1, og samtidig kunne vi sende den ansøgning om det, vi ville undersøge yderligere. Så havde vi ikke mistet tid.
Forkert signal
Ifølge koncerndirektøren var regionens ræsonnement imidlertid, at man ville sende et forkert signal til borgerne i Grindsted, hvis man på daværende tidspunkt lavede en støtterklæring til udvidelse af noget forskning.
- Så ville vi allerede have indikeret, at der var noget galt i Grindsted. Det ville give en forkert håndtering af borgerne i byen, siger Kurt Espersen.
Villy Søvndal, SF- Forudsætningen, for at vi kan træffe beslutninger, er ikke, at vi er gode til gætteleg om, hvad der måtte ligge af ansøgninger, tilbud eller mindretalsudtalelser.
Ikke desto mindre havde også regionsrådsformand Stephanie Lose (V) gerne set, at hun og de øvrige politikere i regionsrådet var blevet orienteret om forskernes forespørgsel. Det skriver hun i en sms til Avisen Danmark.
- Jeg forstår godt ræsonnementet bag administrationens svar og bekymringen for reelt at igangsætte en fase 2 af sundhedsundersøgelsen forud for afslutningen af og drøftelsen af fase 1. I lyset af hvor højt prioriteret sundhedsundersøgelsen har været for regionen, ville det have været ønskeligt, at regionsrådet var blevet gjort bekendt med henvendelsen.
Fejlskøn
For en måneds tid siden afslørede DR, at embedsværket i Region Syddanmark også var vidende om, at de to forskere, der ønskede regionens hjælp til at få penge til yderligere forskning af sundheden i Grindsted, desuden var uenig i, at der efter fase 1-undersøgelsen ikke var grund til yderligere forskning. Begge sager er udtryk for et ”fejlskøn” fra embedsmændenes side, mener Villy Søvndal.
- Forudsætningen for, at vi kan træffe beslutninger, er ikke, at vi er gode til gætteleg om, hvad der måtte ligge af ansøgninger, tilbud eller mindretalsudtalelser, siger han.
SF'eren er med på, at det er forskelligt, hvor mange detaljer politikere ønsker at være informeret om, men han efterlyser, at embedsmændene i højere grad vedlægger bilag med mindretalsudtalelser og alternative muligheder, når politikerne skal træffe beslutninger.
- Det er ikke embedsmændenes opgave at vurdere, hvor langt politikerne vil ned i materien. Det er politikernes opgaver. Det definerer vi selv, siger han.
Avisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra ALS-forskeren, der i sin tid henvendte sig til koncerndirektør Kurt Espersen.
