Annonce
Haderslev

Uden for pigtråden: Naboen og piloten ser forskelligt på F35

Tidligere F16-pilot med kaldenavnet GES forstår ikke kritikken af F35. For ham er det lyden af arbejdspladser. Foto: Lars Fahrendorff
Den ene synes, det er lyden af arbejdspladser, den anden kan ikke holde støjen ud og håber på ekspropriation.

Skrydstrup: Det norske kampfly af typen F35 bryder pludselig stilheden over hovederne på den flok nysgerrige borgere, som har samlet sig uden for hegnet ved Skrydstrups hjemmebane for det kommende F35 kampfly.

Reaktionerne er en blanding af fascination og nøgtern vurdering af støjen. Men det er som om, at støjen ikke gør det helt store indtryk på de mere hærdede borgere fra området.

En af dem er tidligere F16 pilot og chef for eskadrille 727. Han er ikke overrasket over støjen.

- Efter min mening bliver her mindre støj end før. Dengang, jeg fløj, havde vi 120 kampfly og flere timer i luften. Nu får vi i bedste fald 16, der i bedste fald letter to gange dagligt. Jeg siger: Spis nu brød til, kommer det fra den pensionerede jagerpilot, der helst vil kalde sig GES, som er hans gamle pilotnavn.

Han trak sig tilbage fra F16 i 1996 og fløj siden cargo, indtil sin pension. Nu bor han i Haderslev, men kommer fortsat i Vojens.

- Nogle af vores venner herude kunne ikke sælge deres hus i Vojens. Lige indtil nyheden om de mange arbejdspladser, der følger med F35, kom. Så blev det solgt. Hør her, det her er godt for området. Det er lyden af arbejdspladser, slår den pensionerede F16-chef fast.

Han kalder al virakken om fly-støjen for lidt hysterisk. Han mener, at mange af dem, der klager, udmærket vidste, at de flyttede ind ved siden af kampflyene. Og der har gennem tiden været kampfly, der larmede meget mere end F16.

- Flyvepladsen lå her altså først, så al den kritik hører ingen steder hjemme, siger GES.

Annonce
Nabo til landingsbanen i Skrydstrup, Malene Hansen, håber på ekspropriation. Ellers vil hun aldrig kunne sælge huset, mener hun. Foto: Lars Fahrendorff

Nabo håber på hjælp

Cirka 800 meter derfra bor Malene Hansen og hendes mand på en landejendom. De er naboer til flyvestation. Malene Hansen står og filmer med sin mobil, da F35 flyver lavt hen over landingsbanen og sætter afsted igen.

Hun er skeptisk.

- Du så lige F16 lette med fuld efterbrænder. Men F35 lettede uden. Jeg tror ikke på, at de målinger er til noget som helst. Hvad skal vi med dem, spørger hun.

Hun mener, at der ikke er så meget at rafle om: Området vil gerne have F35 og de arbejdspladser, som følger med, så eneste håb for hende og hendes mand er ekspropriation. Hun gider næsten ikke klage over støjen.

- Ja, det vil klart være det bedste for os. Vi kan ikke holde det her ud mere, siger hun.

De har boet på ejendommen i 21 år og har hørt på det alle årene.

De har desværre også fældet et bælte af skov her mellem os og flyvebanen. Det var trods alt med til at dæmpe støjen lidt, siger hun.

På terrassen ved huset har de med decibelmåler målt 97 decibel fra F16...

- Men de nye helikoptere, som er undtaget fra støjreglerne, har vi målt til 103 decibel. De er faktisk værre og får lamperne til at stå og dirre i huset, fortæller hun.

Alt i alt er det hele blevet værre, og hun håber på politikerne.

Nu skal folketinget så tage stilling til, om der skal ske en ekspropriation på baggrund af støjgener i området, når målingerne ligger klar.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce