Annonce
Udland

Uden nobelpristagere ingen mobiler eller elbiler

Peter Nicholls/Reuters
De tre modtagere af Nobelpris i kemi lagde grundstenen til det moderne samfund, fortæller forsker ved KU.

Tre ældre herrer fik onsdag Nobelprisen i kemi for deres arbejde med litium-ion-batterier. Teknologien er endnu ikke overgået og har lagt fundamentet for det samfund, vi har i dag.

Det fortæller adjunkt ved Kemisk Institut på Københavns Universitet Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

- Litium-ion-batteriet blev udviklet i 1980 og kommercialiseret i starten 1990'erne. Så det er efterhånden blevet gammel teknologi. Men vi bruger det stadig alle steder. Så det er stadig en ekstremt vigtig teknologi, der til stadighed bliver udviklet, siger hun.

Teknologien revolutionerede batteriet, da den skabte en let, genopladelig og langtidsholdbar udgave sammenlignet med tidligere udgaver som eksempelvis bilbatterier, der indeholdt syre og var meget tunge.

Modtagerne af Nobelprisen i kemi i år, 97-årige John B. Goodenough, 77-årige M. Stanley Whittingham og 71-årige Akira Yoshino, har alle tre været afgørende for opdagelsen og udviklingen af batteriet.

- Selv små 40 år efter opfindelsen er det stadig mange af de samme materialer, vi bruger. Men vi har optimeret materialerne gennem tiden.

- Så teknologien danner allerede grobund for al det, vi arbejder med nu som elbiler og mobiltelefoner.

- Der er mange, der prøver at finder nye måder at lave batterier på for at nå den næste teknologi. Men der er ikke noget klart svar på, hvad den er. Så vi arbejder stadig videre på litium-ion-batterier, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Da John B. Goodenough er 97 år gammel, glæder det Kirsten Marie Ørnsbjerg, at han nu har fået tildelt prisen, der ikke gives posthumt.

- Inden for feltet materialekemi har vi ventet på dette her i mange år. For det er en kemi, der virkeligt har ændret den måde, vi lever på. Man kan slet ikke forestille sig en verden uden mobiltelefoner og bærbare computere.

- Så der var stor, stor glæde i materialekemi-kredse i dag, da de endelig fik den, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Opbevaring af energi er et af de helt store forskningsområder lige nu, hvor vedvarende energi som sol- og vindenergi vinder frem. Hvis det skal udnyttes optimalt og stabilt skal energien opbevares.

- Feltet er eksploderet og der er tusindvis af forskere, der nu beskæftiger sig med litium-ion-batterier. Men det er stadig meget af den gamle teknologi, det bygger på, siger adjunkten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Købstadens sekundære butiksgade er en upåagtet succes

Annonce