Annonce
Sønderborg

Udenlandske chauffører fik store bøder for ulovlig lastbilkørsel

Arkivfoto af lastbiler. Foto: Mads Claus Rasmussen
Tre dages kontrol førte til flere udstedelser af bøder.
Annonce

Horsens/Fredericia/Taulov/Padborg/Sønderborg: Året er startet lidt tungt for flere udenlandske lastbilchauffører og danske virksomheder.

I forbindelse med en række målrettede kontroller med fokus på ulovlig cabotagekørsel har Sydøstjyllands Politi udstedt flere bøder.

Kontrollerne kørte over tre dage, og alt i alt blev der udstedt bøder til udenlandske vognmænd og danske virksomheder for omkring 465.000 kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.

Kontrollerne blev foretaget ved Horsens, Fredericia, Taulov, Padborg og Sønderborg gennem tre dage, og hver dag blev der rejst sigtelser for ulovlig cabotagekørsel.

Under kontrollen blev blandt andet en lastbil med en 45-årig filippinsk chauffør standset. Da kontrollørerne undersøgte lastbilen og de tilhørende dokumenter, viste det sig, at chaufføren, der kørte for en større dansk/polsk virksomhed, havde kørt flere ture end tilladt. Derudover var der mangler i dokumentationen. Det gav en samlet bøde på 65.000 kroner. Bøden blev betalt, hvorefter lastbilen kunne køre videre.

Også en rumænsk lastbil blev vinket ind til kontrol. Her viste det sig, at den 46-årige rumænske chauffør, der kørte for en dansk speditørvirksomhed, ligeledes havde kørt flere cabotageture end tilladt. Han havde derudover heller ikke dokumenterne i orden – noget manglede, og andet var der fejl i. Også han blev præsenteret for en bøde på 65.000 kroner.

Udover at de udenlandske vognmænd, der havde overtrådt reglerne, skulle betale en sikkerhedsstillelse i de enkelte sager, blev fire danske selskaber sigtet for medvirken til overtrædelserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce