Annonce
Sydjylland

Udenlandske Kurt Beier-chauffører har kostet 200.000 skattekroner

De udenlandske chauffører boede i containere og pavilloner på Kurt Beier Transports adresse i Padborg. Center mod Menneskehandel vurderede i november, at de havde været ofre for mennesekehandel. Privatfoto

Godt 200.000 kroner af skatteydernes penge er blevet brugt på at forpleje og indkvartere de udenlandske chauffører, som tidligere var ansat ved Kurt Beier Transport. Det viser en aktindsigt. Chaufførerne boede tidligere i en lejr på virksomhedens adresse i Padborg under kummerlige forhold.

Offentlige midler: Det er skatteydernes penge, som har betalt for gildet, efter at en række udenlandske lastbilchauffører i slutningen af oktober forlod en lejr ved Kurt Beier Transports adresse i Padborg.

Siden den 30. oktober har Center mod Menneskehandel betalt i alt 143.800 kroner for chaufførernes indkvartering, ligesom hver chauffør om dagen har modtaget 80 kroner til mad og andre fornødenheder. Det viser en aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået.

Centeret har endnu ikke opgjort, hvor mange penge der i alt er blevet brugt på mad og andre fornødenheder, men ifølge Fagbladet 3F, som ligeledes har fået aktindsigt i omkostningerne, så løber dét beløb op i cirka 60.000 kroner.

Dermed lyder det samlede beløb af skattekroner på godt 200.000.

- Vi har fået vores penge fra satspuljen til at bistå ofre for menneskehandel, sagde Trine Ingemansen, leder af Center mod Menneskehandel til JydskeVestkysten i november.

Annonce

Sagen kort


  • Fagbladet 3F kunne mandag den 29. oktober fortælle, at flere udenlandske chauffører boede under kummerlige forhold i en lejr ved virksomheden Kurt Beier Transports adresse i Padborg. Samtidig var deres timeløn ifølge 3F på omkring 15 kroner.
  • Efter en razzia dagen efter valgte 22 filippinske chauffører og fire fra Sri Lanka frivilligt at tage fra lejren.
  • Aabenraa Kommune gav Kurt Beier Transport et strakspåbud om at fjerne de containere og pavilloner, som havde huset chaufførerne. Kommunen har tidligere givet firmaet et påbud, og i november anmeldte kommunen også firmaet til politiet.
  • Flere virksomheder har i kølvandet på afsløringerne valgt at ophæve samarbejdet med Kurt Beier.

Vil ikke oplyse adresse

Dengang oplyste hun videre, at chaufførerne var indkvarteret i nærområdet, men at hun ikke kunne fortælle adressen.

Socialstyrelsen, som Center mod Menneskehandel hører under, har i aktindsigten fortsat afvist JydskeVestkystens anmodning om at få oplyst, hvor chaufførerne var indlogeret.

- Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at Center mod Menneskehandel fremtidigt vil benytte et af disse indkvarteringssteder til ofre for menneskehandel, hvorfor hemmeligholdelse af disse er påkrævet af hensyn til ofrenes sikkerhed, lyder begrundelsen i aktindsigten fra Socialstyrelsen.

Ifølge Fagbladet 3F har omkring 200 chauffører på skift levet i lejren i Padborg, hvor de boede under kummerlige forhold og havde en timeløn på cirka 15 kroner. Den 30. oktober forlod de frivilligt lejren sammen med politiet.

Den 7. november konkluderede Center mod Menneskehandel, at chaufførerne var ofre for menneskehandel. I sidste uge forlod nogle af chaufførerne Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce